Vælg fibernet, hvis det er tilgængeligt på din adresse
Det er endnu ikke alle danskere, der har mulighed for at få fibernet, men er det en mulighed på din adresse, så bør du gribe den. Fibernet er nemlig den ubetinget mest stabile og samtidig hurtigste internetforbindelse, du kan få. Du kan bl.a. nyde godt af, at upload- og downloadhastigheden er den samme, og at din internetforbindelse ikke påvirkes af, hvor mange enheder der er koblet på internettet.
Får du fibernet på din adresse, vil du kunne se frem til at få hurtigt internet i hele hjemmet, og det gælder også ude i garagen.
Ryk din router tættere på din garage eller investér i WiFi extendere
Hvis dit internet generelt er stabilt og hurtigt, men hastigheden og stabiliteten af internettet er lav ude i garagen, er der et par ting, du kan prøve at gøre. Det mest effektive tiltag er typisk at rykke routeren tættere på din garage eller alternativt flytte den ud i garagen.
En enkelt router er dog ikke altid nok til at sende internetsignalet rundt i hele hjemmet. Hvis du har et stort hus, eller hvis du i dette tilfælde ønsker hurtigt internet ude i garagen, så kan du med fordel investere i en eller flere WiFi extendere. Disse WiFi extendere, også kaldet routerforstærkere, forstærker de eksisterende signaler og sikrer stabilt internet i hele hjemmet.
Overvej en ny router
Hvis det ikke har hjulpet at flytte din router tættere på garagen, så kan du overveje at købe en ny router. Det kan især være effektivt, hvis din router er en ældre sag.
Teknologien inden for trådløst internet har udviklet sig rigtig meget de seneste år, og derfor kan den router som du fik for år tilbage potentielt været outdated nu. Skift den med fordel ud med en WiFi 6 router, hvis du vil være sikret den bedste router. WiFi 6 er den nyeste standard inden for trådløst internet og er udviklet for at forbedre dækningen og hastigheden.
Hvorfor er det vigtigt at have hurtigt og stabilt internet i garagen?
Som en ægte gør-det-selv mekaniker, der bruger timevis i din garage hver dag, bør du unde dig selv de bedste rammer. Indretningen af garagen har selvfølgelig noget at sige, men en hurtig internetforbindelse er også svær at undvære.
Du kan f.eks. få glæde af internettet, når du skal kaste dig ud i en bilreparation og har brug for at blive guidet via et blogindlæg eller en video. De bedste reparationsmanualer og undervisningsvideoer er altid kun få klik væk. YouTube er f.eks. en glimrende kilde til undervisningsvideoer.
Hurtigt internet vil også være en fordel, når du skal købe reservedele eller diverse grej til din bil, mens du opholder dig ude i garagen og har din bil holdende ved siden af dig.