Udfordrende ferietrafik på vej
Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) og Syd- og Sønderjyllands Politi melder, at der kan forekomme trafikale problemer i forbindelse med en tung ferietrafik de næste par uger. Når mange tusinde glade turister kører på ferie samtidig, er det naturlig at vejnettet kan blive lidt ekstra belastet og en igangværende stikprøvekontrol fra UKA Vest gør ikke situationen mere flydende.
UKA Vest har meldt ud, at de vil åbne et ekstra spor på motorvejen i Frøslev, som de samtidig opfordrer bilisterne til at benytte på deres vej mod feriemålet.
Hvis du selv skal krydse grænsen i forbindelse med ferie i løbet af de næste uger, så kan du følge med på politiets Twitterkonto, @SjylPoliti, som løbende bliver opdateret med nyheder i forbindelse med trafiksituationen.
Her er Politiets råd til hvordan man opnår en gnidningsfri oplevelse på kør-selv-ferien:
- Vær opmærksom på, at der kan opstå kø
- Kør hjemmefra i ekstra god tid
- Prøv at rejse på ydertidspunkter, fx tidlig morgen eller sen aften
- Tjek på din GPS, hvor der er kortest kø ved de i alt 13 godkendte grænseovergange, hvor det er muligt at passere i bil. Du kan finde en mere detaljeret beskrivelse af de godkendte grænseovergange her.
- Følg med i trafikmeldinger
- Husk at have rejselegitimation klar i bilen, så den hurtigt kan vises frem i forbindelse med den stikprøvevise indrejsekontrol
- Husk mad og drikke til rejsen – ikke mindst hvis turen trækker ud
Herunder kan du læse en række gode råd, som du med fordel kan huske på inden turen starter.
Husk Rødt Kort-appen
Får du brug for vejhjælp, kan du bruge det røde kort. Det går også, hvis bilen punkterer, eller I er involveret i et uheld. Er bilen kaskoforsikret, kan du få vejhjælp i udlandet gennem SOS international på +45 70 10 50 52 eller via Rødt Kort-app’en, hvor du kan tilkalde hjælp via dine GPS-koordinater.Skal du uden for EU – så husk det grønne kort
Det grønne kort er et bevis på, at din bil er ansvarsforsikret – men i de fleste lande er din nummerplade nok. Her skal du altid medbringe det grønne kort: Albanien, Aserbajdsjan, Belarus, Iran, Israel, Nordmakedonien, Marokko, Moldova, Rusland, Tunesien, Tyrkiet og Ukraine. Du kan printe det grønne kort på dit forsikringsselskabs hjemmeside.
Print en international skadeanmeldelse
Hav en international skadeanmeldelse liggende i bilen, så har du den klar, hvis uheldet er ude – og du husker at få alle de nødvendige oplysninger om modparten. Læs mere om, hvad du skal gøre, hvis uheldet er ude i udlandet. Hent den internationale skadeanmeldelse hos dit forsikringsselskab.Det blå EU-sygesikringskort
Hele familien skal have det blå sygesikringskort med. Kortet dækker ikke udenfor EU og dækker heller ikke hjemtransport, hvis et familiemedlem skal transporteres hjem.Selepude – også til større børn
I Danmark skal børn sidde i autostol eller på en godkendt selepude, indtil de er 135 cm høje, men i flere andre landet, blandt andre Tyskland, Østrig og Tjekkiet, skal børn under 150 cm bruge selepude.Tjek bilen inden afgang
Tjek olie, vand, sprinklervæske og dæktryk inden afgang. Hvis bilen er tungt pakket, må dæktrykket godt være lidt højere end normalt. Tjek også gerne, om dine dæk er klar til den lange tur. Den lovpligtige mønsterdybde er 1,6 mm, men til en langtur med risiko for meget regn er det rart med mere.Obligatorisk udstyr i bilen
Reglerne er forskellige flere steder i Europa, og nogle former for sikkerhedsudstyr er lovpligtigt i en række lande. Vi anbefaler, at du har disse med i bilen:- Advarselstrekant
- Sikkerhedsveste til alle. Det er lovpligtigt i mange lande, at alle der forlader bilen, har sikkerhedsvest på
- Ildslukker
- Miljømærkater til Tyskland og eventuelle motorvejsmærkater til en række andre lande. Du kan købe dem i forvejen, f.eks. hos FDM.
- DK-skilt til bil og campingvogn, medmindre du har EU-nummerplade og kun kører i EU.
- Førstehjælpskasse vil også være en fornuftig investering, både til køreturen og til resten af ferien, og er obligatorisk i Østrig, Ungarn, Tjekkiet og Kroatien.
Kilder: Bridgestone, Tryg m.fl.