Bil Magasinet Orange Opel Corsa sving regnvejr bil
© Bil Magasinet

Pas på! Din nye bil stopper ikke med at ruste, bare fordi den er ny

Et hurtigt kig på den moderne bilpark, og vi kan se, at plastik er blevet mere hyppigt. Men vidste du, at det kan skade din undervogn, at den er beskyttet af plastik?

9. maj 2021 af Frederik Hauschildt

Plastikdække spærrer fugten inde

Den gængse tankegang om nyere biler er, at de ruster mindre end gamle biler. 

Men mens det er sandt, at nyere biler overordnet set grundet bedre fabrikationsværktøjer er bedre bygget, betyder det ikke, at de ruster mindre. Faktisk er der grund til at tro, at nyere biler ruster mere end gamle biler, hvis begge eksemplarer er ubehandlede.

Tryk her, hvis du vil læse sandheden bag syv myter om rustbeskyttelse.

I dagens bilpark er op til 80% af undervognen dækket af plastikskjolde, der skal sikre bedre aerodynamik og undervognens sikkerhed. Men i mange tilfælde gør plastikskjolde arbejdet sværere, og svækker bilens forsvar mod rust.

”Ulempen med at lukke vognbundens overflade af med plastskjolde er, at disse typisk ikke er helt tætte for snavs og fugt. Når snavs og fugt sætter sig mellem plastpladerne og vognbunden af stål, er der grobund for udvikling af rust. Så plastplader på vognbunden er ikke i alle tilfælde af det gode, men skjuler blot rustne overflader bag disse,” forklarer seniorspecialist Jan Ole Helbo fra Teknologisk Institut.

Opel Corsa 2019 2015 plastikskjold

Plastikskjold fra Opel Corsa fra hhv. 2019 (højre) og 2015 (venstre)

© Dinitrol

Nyere biler har flere plastikskjold

En vurdering siger, at kun omkring 20 pct. af al potentiel rust vil opdages hos mekanikere eller andre fagfolk. De resterende 80 pct. opdages altså kun, hvis plastikskjoldet fjernes, og undervognen blotlægges. Derfor anbefales det at tjekke undervognen regelmæssigt under plastikbeskyttelsen.

En uheldig udvikling rent rustbeskyttelsesmæssigt er så, at undervognen på nyere biler i højere grad er afdækket af plastikdele. Ovenfor kan du se samtlige plastikdele, der skal fjernes for at rustbehandle en Opel Corsa fra hhv. 2015 og 2019. Billederne er taget fra sprøjteskemaer fra Dinitrol.

Tryk her, hvis du vil læse om redaktørens Volvo, og dens karosserieftersyn.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...