omregistrering af bil hvordan skat nummerplader
© Bil Magasinet

Omregistrering af bil - sådan gør du

Omregistrering af bil, hvad gør man? Har du købt en ny bil og skal du til at omregistrere den? Så er der tre måder at gøre det på. Vi har samlet alle de vigtigste oplysninger, du skal bruge

9. april 2021 af Redaktionen

Omregistrering af bil - hvordan og hvad koster det?

Først og fremmest skal du være opmærksom på, at der i januar blev indført en regel om, at du skal omregistere en bil inden for fire dage af købet, i stedet for de tre uger som før i tiden.

Her er de tre metoder til omregistrering, og hvad de koster:

Sådan omregistrerer du

Den nemme: Omregistrering i appen (pris: 340 kr.)

  • Sælger og køber skal begge downloade appen Ejerskifte fra Google Play eller App Store.
  • Sælger logger ind med NemID, vælger køretøjet og danner en kode til køber.
  • Køber logger ind med NemID, skriver koden fra sælger, vælger en forsikring og betaler et gebyr på 340 kroner for ejerskiftet.
  • Herefter er omregistrering af bilen gennemført, og både køber og sælger får en kvittering i appen.

Omregistrering online hos Motorregistret (pris: 340 kr.)

  1. Log på TastSelv med NemID.
  2. Vælg Motor og Motorregistret.
  3. Vælg Registrering og Privat ejer/brugerskifte. Tryk derefter Start bruger-/ejerskifte.
  4. Skriv registrerings- eller stelnummer.
  5. Lås køretøjet op med kontroltal eller kodedel 1 og 2 fra registreringsattesten.
  6. Tilknyt eventuelt andre brugere eller ejere, som har givet fuldmagt.
  7. Vælg forsikringsselskab og vælg Anmod om forsikring (i sjældne tilfælde skal du indtaste forsikringsbevisnummer).
  8. Vælg Godkend registrering.
  9. Betal.
  10. Vælg Videre og print kvitteringen.

Du får en ny registreringsattest med posten i løbet af 14 dage. Opkrævningen af periodiske afgifter bliver sendt til den primære bruger af køretøjet.

Du kan ikke fortryde eller ændre din registrering, når du har godkendt. Taster du forkert, må du betale for et nyt ejer-/brugerskifte.

Omregistrering hos nummerpladeoperatør eller Skats motorekspeditioner (pris: 380 kr. + gebyr)

Du skal medbringe:

  • Registreringsattest
  • Oplysning om et forsikringsselskab, der er online, eller et forsikringsbevis
  • Billedlegitimation
  • Fuldmagt, hvis du kommer på vegne af en anden

Du betaler et tillæg på 100 kr. for personlig betjening i vores motorekspeditioner. Nummerpladeoperatører tager typisk også et gebyr.

I vores motorekspeditioner kan du betale med kontanter, Dankort eller Visa/Dankort.

Find nummerpladeoperatør eller en af Skats motorekspeditioner.

omregistrering af bil hvordan skat nummerplader

Købers ansvar

Som køber har du ansvaret for, at få omregistreret eller afmeldt din nyindkøbte bil inden for 4 hverdage. Det er heldigvis både nemt og billigt, og kan gøres igennem både et smartphone-app, en PC eller ved fysisk fremmøde. Der er forskellige omkostninger associeret ved hver mulighed:

Tjek nummerpladeoplysninger inden omregistrering

Husk også at tjekke nummerpladen på den bil, du overvejer at købe. Et nummerpladetjek kan give dig informationer omkring bilens gæld, synsrapport, kilometertal, forsikring, afgifter, teknisk info mm. Tjek bilens nummerplade på: tjekbil.dk. Foretag dette inden, du går i gang med at omregistrere bilen.

Tjek om køretøjet er afmeldt inden omregistrering

  1. Log på TastSelv med NemID.
  2. Vælg Motor og Motorregistret.
  3. Vælg Administration og derefter Vis borger/virksomhedsoplysninger.
  4. Du kan se dine Aktuelle og Historiske køretøjer. Når et køretøj er afmeldt, eller du ikke længere står som ejer, står det under Historiske.

Kilde: Skat.dk

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...