Hyperdrive Netflix

Netflix-guide til oktanhungrende bilfans: Her er 7 ting, du skal se

Vinterdepressionen er officielt afværget - tænd for Netflix, læn dig tilbage og nyd et udvalg af hurtige bilprogrammer

25. november 2020 af Emma Steensen

Bilunderholdning i overhalingsbanen

Vinteren er over os. Søndagsbilerne, veteranbilerne og alle de rigtig hurtige er trillet i garagerne og mørket har sænket sig. 

Hvis du, ligesom os, bliver grebet af en lille smule panik ved udsigten til de lange, kolde vintermåneder, så frygt ej. Vi har nemlig sammensat en benzinduftende dosis af medicin fra Netflix til alle oktanhungrende bilfans. 

Hyperdrive Netflix drifting driftbil serie

Der er stor underholdningsværdi i driftingverdenens svar på Ninja Warrior.

Nr. 1: Hyperdrive | Hurtig drifting

Først på listen ligger serien Hyperdrive, som i format minder om Ninja Warrior, men med det lille tvist, at det hele foregår i hårdt pumpede drifting biler. 

Chaufføren skal navigere igennem hvad der essentielt er en forhindringsbane bestående af alt fra enorme vippende hængebroer, store vanddækkede arealer og andre gymkhanalignende serier af forhindringer, der skal forceres hurtigst muligt. 

De hurtigste går videre til de næste runder og der er lagt op til god underholdning, hvis ellers motorerne overlever at blive presset til absolut maksimum.

fast and furious film biograffilm race streetrace

The Fast and the Furious er første i den gode gamle serie af stjernespækkede film.

Nr. 2: Fast And Furious | Klassikeren 

Fast and Furious. Vi kender filmene om de racerglade, halvkriminelle bilentusiaster. Tempoet er højt, pengesummerne er store og gaderacet er ikke til at tage fejl af. Det er helt sikkert de første af filmene der byder på mest autentisk race, hvor de senere film byder på stigende mængder af voldsomme eksplosioner. 

Alle otte film er action-pakket underholdning og de kan passende ses her i vinter som optakt til at den niende film i rækken, som går under navnet F9, og kommer i biograferne i til næste år i 2021.  

restaurering bil veteranbiler klassiske biler

Se med når gamle vrag forvandles til suttede bolsjer.

Nr. 3: Rust Valley Restorers | Nyt liv i gamle biler

Hvis man er til veteranbiler og nyder at se hvordan de mest slidte og trætte eksemplarer får pustet nyt liv i karosseriet, så er der hjælp at hente her. Både Rust Valley Restorers, West Coast Customs og Car Masters - Rust to Riches bygger på et koncept bestående af en flok gæve gutter, og et par enkelte kvinder, der er dedikerede til at give fortabte biler en ny chance. 

Biler af forskellig karakter bliver kørt igennem programmet og hvad er mere tilfredsstillende på en regnfuld vinteraften end at sidde i sofaen og blive inspireret til egne projekter. 

Børning streetrace Norge bilrace race biler mustang

Børning er Skandinaviens svar på Fast and Furious tilsat en god portion humor.

Nr. 4: Børning | Streetrace på norsk

Indtil videre har indholdet bevæget sig mest på amerikansk jord, men det betyder altså ikke at Skandinavien ikke kan være med på bilunderholdningsfronten. 

Filmen Børning foregår i Norge og handler om Roy der får forvildet sig ind i en deltagelse i Norges største ulovlige bilrace. Der er lagt i kakkelovnen til både benhård action og store grin med denne fartfixerede, bilcenterede action-komedie og hvis du heller ikke kan få nok, findes der heldigvis også en to'er på Netflix. 

Sleeper superbil hyperbil eksotisk bil

Sleepere ser ikke ud af meget, men indenunder er de sprængfyldt med hestekræfter.

Nr. 5: Fastest car | Super vs. sleeper 

Lige meget om du er til eksotiske superbiler eller underspillede sleepere, så er Fastest Car noget for dig. Det er et realityprogram som i sin enkelthed går ud på at sætte disse to, meget forskellige, kategorier op i et kvartmils dragrace. 

Med tre sleepere mod én enkelt superbil, og en vinder der går videre til det store mesterskab i slutningen af serien, bliver det i hvert fald ikke kedeligt. Hvem sætter du dine penge på?

need for speed superbil superbiler hyperbil biler bil race

Need for Speed er en sikker vinder med Aaron Paul i hovedrollen.

Nr. 6: Need for Speed | Hurtig underholdning

Mange af os har den allerede. The Need for Speed. Det har gutterne i filmen af samme navn i den grad også og med masser af lynhurtig action og drama, kommer du ikke til at kede dig. Hvis navnet alene ikke er nok til at overbevise dig om at sætte dig ned og tænde for Netflix, så kan vi oplyse om, at filmen er fyldt med vanvittige biler og tager selvfølgelig udgangspunkt i et mystikomgærdet race på offentlig vej. 

turbo film børn familiefilm film børnefilm

Til de små (og de store) er Turbo en anbefalelsesværdig familiefilm.

Nr. 7: Turbo | Til de små

Der skal også være noget til de mindste og det skal selvfølgelig også være højoktan underholdning præcis som til os andre. Heldigvis byder Netflix også på film af netop den kaliber. 

Filmen her hedder Turbo og hovedpersonen tager form som en snegl med fartvanvid, hvilket i sig selv måske er lidt modsatrette. Giv den dog den en chance for det er altså film til børn, som hverken handler om syngende søstre eller talende snemænd, men derimod hastighedshungrende racerfans. I en sneglekrop. 

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...