Racerunderholdning til mørket
Det er stadig mørkt og koldt udenfor og vinteren syner måske håbløst lang. Heldigvis har vi fundet en række film og serier fra Netflix, som med sikkerhed kan tilfredsstille længslen efter noget højoktan underholdning.
Sidst fandt vi syv film og serier fra Netflix med bilen som omdrejningspunkt og dem kan du læse mere om her. Nu har vi fundet seks stykker motorsportsunderholdning frem, der garanteret er et kig værd.

Det er det hurtigste af det hurtigste, det bedste af det bedste, det er Formel 1.
Nr. 1: Drive To Survive | Formel 1 nørderi
Det er det ypperste i motorsportens verden. Det bliver simpelthen ikke større end det her. Det handler selvfølgelig om Formel 1 og dokumentarserien Formula 1: Drive to Survive.
Her kommer vi helt ind under huden på kongeklassen og der er lagt op til dramatik på højt niveau, når man kommer tæt på kørerne, teamene og de udfordringer de møder weekend efter weekend. Alt i alt er der masser af fart og smæk for skillingen, når verdens hurtigste mænd bliver sluppet løs i verdens hurtigste biler.

De lever to liv, ét i forretningsverdenen og ét på racerbanerne.
Nr. 2: Gentleman Driver | Dobbeltlivet på racerbanen
De er forretningsmænd om dagen og racerkørere om natten. Dette er historien om en håndfuld mænd, som har tjent deres formuer på at lave lukrative forretninger og vælger at bruge enorme summer på at forfølge drømmen om at være racerkører.Der er tale om at leve et dobbeltliv af den rigtig sjove slags for de fire forretningsmænd, man følger gennem dokumentaren. Det er historien, om hvordan de er blevet til det de er og hvordan de jonglerer livet som forretningsmænd og livet som racerkørere.

Det er den utrolige historie om Ford og Ferrari og deres kamp om at komme først over stregen.
Nr. 3: En krig på 24 timer
Det er verdens største og mest spektakulære racerløb - det er Le Mans. Det er 24 timer for fuld udblæsning og kun de modigste, klogeste og bedst forberedte klarer sig igennem.Dette er historien om Ford og Ferrari og den krig der udspillede sig både på og udenfor banen. The 24 Hour War er en dokumentar og et kig ind i 60'ernes brutale verden af racerløb, hvor succeskriterie nummer ét er at komme levende igennem de 24 timer på Le Mans.

De er små og hurtige, men farten er ikke til at tage fejl af
Nr. 4: Gokarts | Der hvor det hele starter
Unge drenge med store drømme. Det er tit det, man forbinder med motorsportsklassen karting. Filmen Gokarts tager udgangspunkt i en ung knægt, som skal klare sig igennem et væld af udfordringer i jagten på den øverste skammel i det Nationale Gokart Mesterskab. Det er udfordringer som de fleste unge mennesker møder hele vejen gennem deres opvækst, men krydret med spændingen fra gokartrace.
Han er blevet kåret som blandt verdens bedste flere gange, men hvem var han?
Nr. 5: Mennesket Fangio
Han er flere gange blevet kåret som en af verdens absolut bedste Formel 1 kørere, nogensinde. Desuden kørte han race i en tid, hvor sikkerhedsudstyr stort set ikke fandtes og et simpelt uheld ofte betød enden. Ikke bare på karrieren, men på livet. Der er selvfølgelig tale om Juan Manuel Fangio. Filmen om selv samme mand hedder blot Fangio - Manden der tæmmede maskinerne og er en historie, ikke bare om race, men en historie om et menneske.
Dirt er en mudret, men hurtig fornøjelse.