Kia Ceed SW PHEV aut myter plugin-hybrid
Kia Ceed SW Plugin-hybrid DCT

Kia's stationcar er et eksempel på en folkelig plugin-hybrid. Den kan køre op til 50 km på el, har et bagagerum på over 1.500 liter med bagsædet nede, og med de nye afgifter begynder prisen nu ved 270.000 kr.

© S. Bachmann

Mythbusting: 5 myter om opladningshybrider

Kritik af plugin-hybrider holder ofte ikke vand, når man undersøger den nærmere. Her er fem myter... og et problem, der desværre ikke er en myte

6. januar 2021 af Frederik Hauschildt

Myte 1 | Elmotoren er kun til bykørsel

Nej, elmotoren i hybridbiler kan bruges til al slags kørsel. 

Undtagelsen er første generations plugin-hybrider som Kia Optima PHEV, hvor benzinmotoren nogle gange starter for at hjælpe til med aircon og varme i sæder og kabine, selv om man har trykket på EV-kappen for elkørsel. Bilproducenterne bliver bedre til at gøre det muligt at respektere førerens ønske om kun at køre på el. I den nye Kia Sorento PHEV er det således muligt konsekvent at køre på el indtil der ikke er mere strøm på batteriet.

De fleste plugin-hybrider starter som udgangspunkt på elkørsel som en elbil. Så længe destinationen er inden for batteriets rækkevidde, kan man køre kun på el.

Nogle plugin-hybrider har begrænset ydelse eller topfart i eldrift for at gøre brugen af el mere effektiv. Volvo XC40 Recharge og Toyota RAV4 plugin-hybrid kan køre helt op til 130-135 km/t på el uden at benzinmotoren starter. Træder du sømmet i bund, vil benzineren i visse biler dog starte, for at kunne bidrage til den maksimale systemydelse.

Myte 2 | Man kan ikke køre hurtigt på el

Jo, du kan køre lige så hurtigt du vil - problemet med elbiler er ikke hastigheden, men batteriets kapacitet. Over 110 km/t stiger vindmodstanden for biler så meget, at den stjæler den elektriske energi fra batteriet i så hurtigt tempo, at det typisk dårligt kan betale sig at køre hurtigere i en elbil.

Det forsøger bilproducenterne at kompensere for med ekstremt lav vindmodstand som det for eksempel er tilfældet for Tesla Model 3. 

En plugin-hybrid med både elmotor og forbrændingsmotor er ikke begrænset på samme måde og kan opføre sig både som en almindelig fossilbil og en elbil på motorvejen. 

Volvo V60 Recharge T6 Inscription aut plugin hybrid myte
Volvo V60 Recharge T6 Inscription aut.

Volvo's hidtil mest vellykkede plugin-hybrid er den atletiske stationcar V60. Læs testen og få mere at vide i Bil Magasinet.

© S. Bachmann

3 | Opladningshybrider bruger mere brændstof

Den mest sejlivede myte om opladningshybrider er, at de bruger mere brændstof end almindelige biler, når der ikke er mere el på batteriet. 

For det første er det meningen, at man lader batteriet inden afgang. Det er ikke meningen at køre rundt i en plugin-hybrid uden nogensinde at komme i nærheden af en lader. De, der ikke har adgang til en lader eller ikke har tænkt sig at lade batteriet, bør derfor finde en anden biltype.

For det andet vil enhver bil, der køres uden at tage hensyn til den måde, den er konstrueret på, kunne få et højt brændstofforbrug. Kører du en Audi A6 plugin-hybrid som en gammel Peugeot 106 Rallye, vil brændstofforbruget være højt. 

Kører du til gengæld Audi'en, som den er beregnet til, vil den have et lavere forbrug end den gamle Peugeot på trods af en langt højere ydelse og vægt (du vil nok have det sjovere i Peugeot'en, men pointen er reel).

Plugin-hybrider er typisk 200-300 kg tungere end samme model kun med forbrændingsmotor, men hybridteknikken kompenserer for vægttabet. 

Det sker på samme måde som at Toyota's almindelige hybrider også kører længere på literen end deres benzinbiler - plugin-hybriderne har bare større batteri, hvorfor hybridfordelene er tilsvarende større.

Myte 4 | Plugin-hybrider duer ikke til langtur

Nogle tror, at langture i en plugin-hybrid er en kamp, der ikke kan vindes, hvis man nægter at oplade batteriet. Teorien er ofte, at batteriet bare er dødvægt, når der ikke er strøm på, hvilket koster oceaner af ekstra brændstof. 

Bil Magasinets erfaring er, at der er stor forskel på plugin-hybridernes forbrug med "tomt" batteri. Steen Bachmann har netop testet Mercedes-Benz E 300 de med diesel/elmotor og opladeligt batteri, og skriver i et kommende nummer:

Mercedes-Benz E 300 de PHEV aut.
Mercedes-Benz E 300 de PHEV aut.© S. Bachmann

Mercedes-Benz E 300 de PHEV aut.

"Mercedes-Benz E 300 de er en modnet og overbevisende pakke, der giver baghjul til den klassiske firmabilsløsning, Mercedes E 220 d (som i øvrigt har samme dieselmotor), på stort set alle parametre undtagen bagagepladsen.

Vi kørte 850 km blandet kørsel inklusive tre fulde opladninger og dermed store dele af testen med “tomt batteri”. Det gav et snitforbrug af dieselolie på 21,7 km/l, hvilket er en modbevisning af myten om, at hybridbiler ikke kan køre langt på literen uden el på batteriet. Der blev kørt efter forholdene med adaptiv fartpilot under testen, som omfattede København-Skanderborg t/r i god fart.

Dieselbilen E 220 d vil kunne lokkes til at køre lige så langt på literen, men er langt dyrere i indkøb og årlige afgifter, har lavere motorydelse og kan ikke køre kun på el."

liste 5 plug-in hybrider myth myter 2021
Ford Kuga PHEV ST-Line aut.

Kuga Titanium eller ST-Line er billigst som opladningshybrid.

© Bil Magasinet

Myte 5 | Plugin-hybrider er dyrere

Ja, det er de. Batterier og elmotorer er med til at drive prisen op, og derfor er hybriderne væsentligt dyrere fra fabrikken.

I Danmark køber vi ikke bii efter behov men efter pris - og den styres i meget høj grad af afgifter. Siden 2017 har plugin-hybrider haft lav registreringsafgift på grund af fradrag for lavt brændstofforbrug, og med de nye 2021-afgifter er forskellen på afgiften mellem fossil- og opladningshybridbiler endnu større.

Netop plugin-hybrider med et CO2-udslip under 50 g/km slipper billigt i afgift, og er derfor ofte det bedste køb blandt alle motorvarianter.

Bemærk, at vi her i artiklen ikke kommer med en nøgtern vurdering af hvilken motortype og drivline, der er bedst - det er helt anden snak! 

Vi foretrækker at få bil for pengene i stedet for afgifter, og derfor peger vi på plugin-hybriderne som gode køb lige nu. Læs selv om afgifterne her, og skab din egen konklusion!

Nedtur | Plugin-hybriden skal oftere til service

Den største svaghed ved den nuværende generation af plugin-hybrider er det korte serviceinterval. Det er typisk på 12 måneder/15.000 km, hvilket betyder, at man skal til service minimum en gang om året eller for hver 15.000 km - hvad der måtte komme først.

Det korte interval er vigtigt at have i baghovedet hvis du kører langt, for din bil skal altså på værksted to gange for at køre bare 30.000 km. 

Det korte serviceinterval gælder blandt andet alle Kia's plugin-hybrider modeller:

"Forklaringen er, at hybrid-modeller kan være udsat for mange koldstarter. Risikoen herved er, at der kan opstå overskud af brændstof i olien, som er med til at forringe oliekvaliteten," forklarer Lene Iversen, PR-koordinator for Kia Danmark.

På Kia's dieselbiler er serviceintervallet 2 år/30.000 km.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...