Stjålne reservedele i Polen

I aften tager Kanal 5 på jagt efter stjålne, danske reservedele i Polen. Og der er tilsyneladende nok at vælge imellem. Kig med her.

13. april 2016 af Christian Thestrup

Ifølge polsk politi havner 70-80 procent af alle biler, der bliver stjålet i Polen, på nogle af de gigantiske stumpemarkeder, der findes i landet. Bilerne bliver simpelthen skilt ad og solgt som reservedele.

Det er dog ikke kun polske biler, der havner på de gigantiske markeder. I Danmark blev der sidste år stjålet ca. 3.000 biler, og mange af dem ender også på stumpemarkeder i Østeuropa. I aftenens afsnit af programmet Hælerjagt besøger værten Sverre Quist nemlig et af stumpemarkederne, hvor der tydeligvis også er masser af reservedele fra danske biler.

I denne video kan du få en lille forsmag på aftenens program, hvor holdet med skjult kamera besøger et af de berygtede markeder. 

Du kan se hele programmet på Kanal 5 kl. 21.00, onsdag den 13. april, og på Dplay.dk.


Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...