kørekort automatgear kode 78

Alt om kørekort til automatgear

Her er alle krav, du skal være opmærksom på, når du tager kørekort til biler med automatgear. For hvad er "kode 78", kan man eftefølgende få lov til at køre med manuelt gear og hvad med elbiler? Alt det besvarer vi her!

21. december 2022 af Mathias Brandt, Mikkel Østrup-Jeppesen

Kørekort til biler med automatgear

Hvis du vil have kørtkort til almindelig bil (Kategori B), har det altid været et krav, at du kunne styre en kobling og manuelt gear. Men i takt med at flere og flere biler efterhånden er udstyret med automatgear, blev det i 2017 muligt for førstegangserhververe at tage kørekort til biler med automatgear.

Men der er nogle krav, du skal være opmærksom på. Det åbenlyse er, at din kørelærer selvfølgelig skal have en bil med automatgear, og at køreprøven skal udføres i en bil med automatgear. Det er noget, som flere og flere køreskoler giver mulighed for. 

Såfremt du efter at have bestået køreprøven med automatgear ønsker at køre med manuelt gear, skal du bestå en ny, praktisk køreprøve med manuelt gear.

Det er endvidere politiet, som giver tilladelse til, at du kan erhverve kørekort til biler med automatgear.

kørekort automatgear kode 78
© VW

Kode 78

Siden 2017 har det været muligt for førstegangserhververe at tage kørekort til biler med automatgear. Selve processen er i og for sig den samme, men vær opmærksom på, at kørekortet udelukkende vil være gældende for biler med automatgear.

Har du et kørekort, der udelukkende er gyldigt til biler med automatgear, så vil dit kørekortet have en anmærkning, der siger det. Dette kaldes "kode 78".

Nogen vælger at tage et kørekort med kode 78, fordi det giver mere ro under køreprøven. Fordelen er nemlig, at du ikke skal fokusere på gearskift og koblingspunkt under kørsel, men blot have opmærksomheden rettet mod trafikken.

Har du taget et kørekort til bil med automatgear, så er du ikke bandlyst fra de manuelt gearede biler for evigt. Blot ved at bestå en efterfølgende praktisk køreprøve får du fjernet kode 78, og du kan nu køre alle biler, som et almindeligt B-kørekort giver lov til.

Læs også: Regler for kørsel med trailer.

Giver tilladelse til elbiler

Eftersom der kommer flere og flere elbiler på de danske veje, giver et kørekort med kode 78 også adgang til flere og flere biler. Elbiler har nemlig ingen gear, og derfor klassificeres de på samme måde som biler med automatgear.

Kørekortet til biler med automatgear ser derfor ud til at blive mere og mere attraktivt for personer, der udelukkende har tænkt sig at køre de gearløse elbiler.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...