bilkørsel i USA, internationalt kørekort
© iStock

Har du styr på reglerne for internationalt kørekort?

Har du planer om at rejse uden for EU og skal køre bil, skal du være opmærksom på reglerne for internationalt kørekort. Vi har samlet alt, hvad du skal vide om internationalt kørekort og hvordan du bestiller det.

12. november 2021 af Mikkel Østrup-Jeppesen og Muhammed Muharrem Ögen

Har du planlagt ferie uden for Europa og skal køre bil? Så er det en rigtig god ide at læse videre, da det nemlig kan være påkrævet at have et internationalt kørekort, når du skal køre bil udenfor Europa. Inden afrejsen er det vigtigt, at du selv ansøger om at få internationalt kørekort.

Hvad er et internationalt kørekort?

Et internationalt kørekort udstedes på grundlag af et gyldigt dansk kørekort og er en international oversættelse af dit danske kørekort, som er gyldig i over 175 lande udenfor Europa.

Det er vigtigt at understrege, at et internationalt kørekort kun er gyldigt, så længe du har dit danske kørekort med samtidig. Et international kørekort er nemlig ugyldigt uden dit danske kørekort, da kortet blot er en international oversættelse af dit danske kørekort. Kortet kan være et krav udenfor EU, Norge, Schweiz, Island og Liechtenstein. Hvorvidt du skal have et internationalt kørekort, afhænger af det pågældende land, du rejser til. Du kan kontakte ambassaden for det land, du rejser til for yderligere information.

Hvordan får jeg et internationalt kørekort?

Du kan udfylde og udskrive ansøgningsblanket om internatonalt kørekort på forhånd ved at klikke her og møde op i Borgerservice. Du kan også få et internationalt kørekort ved at møde op i Borgerservice og udfylde blanketten, du får udleveret på stedet. Du skal huske at medbringe:

  • Dit danske kørekort, der skal være gyldigt
  • Et foto, der lever op til retningslinjer for foto til kørekort
  • Pas
  • NemID, som du skal bruge, når du logger på selvbetjening standeren i Borgerservice

Prisen for et internationalt kørekort er 25 kr. Har du alt det nødvendige, vi har listet op, bliver dit internationale kørekort lavet med det samme i Borgerservice, mens du venter. Kortet er gyldigt et år fra den dato, det bliver lavet.

internationalt kørekort regler
internationalt kørekort

Dit internationale kørekort er et lille hæfte med oversættelse af dit danske kørekort.

© Bil Magasinet

Internationalt kørekort er oversat til følgende sprog:

  • Engelsk
  • Fransk
  • Italiensk
  • Svensk 
  • Tysk
  • Kinesisk
  • Arabisk
  • Japansk
  • Russisk 
  • Portugisisk

Hvor lang er gyldighedsperioden for internationalt kørekort?

Hos Borgerservice bliver dit internationale kørekort udstedt, mens du venter. Det internationale kørekort gælder kun ét år fra udstedelsedatoen og skal derefter fornyes. Når det skal fornyes foregår det på præcis samme måde, som første gang du fik et internationalt kørekort. 

LÆS OGSÅ: 10 ting på bilen du skal tjekke, inden du kører på ferie

Hvad gør du, hvis du mister dit internationale kørekort?

Hvis du allerede opholder dig i udlandet, er processen en anden. Her kan du ikke blot troppe op på et kommunalt Borgerservice. Har du eksempelvis mistet dit internationale kørekort på en ferie eller et ophold i udlandet, skal du først ansøge myndighederne i din bopælskommune i Danmark om et nyt kort, hvor du også dokumenterer, at du i første omgang har haft et internationalt kørekort. Endeligt skal denne ansøgning underskrives og sendes til Rigspoltiets Nationalt Færdselscenter, som sender en bekræftelse tilbage, du kan tage med til de lokale myndigheder. Herefter vil de udstede et nyt internationalt kørekort. Det er en lang proces, der heldigvis kan klares over e-mail.  

Har du bopæl i udlandet?

Er du bosat i udlandet, så er reglerne helt anderledes. Her skal du henvende dig direkte til myndighederne i det land, du bor i. Reglerne og krav til kørekort kan variere fra land til land, og da du betragtes som udlandsdansker efter et halvt år i udlandet, er du underlagt de lokale regler til kørekort.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...