Buddy
Buddy© bilmagasinet.dk

Elbiler fri for afgifter frem til 2015

Flertal i Folketinget for at forlænge fritagelse for registreringsafgift

25. marts 2009 af Steen Bachmann

Afgiftsfritagelsen for el- og brintbiler, der trådte i kraft i sommeren 2008 og løber til og med 2012, forlænges til 2015, skriver netavisen Altinget.dk. Det er i allerhøjeste grad påkrævet, hvis markedet skal løbes igang, viser en Bil Magasinet-rundringring til importørerne af de nuværende elbiler på markedet.

Generelt er der mange gode viljer og mange ord, men næsten ingen biler. Fraregnet sportsvognen Tela Roadster og norske Think!, som er under rekonstruktion efter en betalingsstandsning, er der kun tre elbiler på markedet, der reelt er et alternativ til en lille bil med forbrændingsmotor. Alle tre er med gammeldags batterityper og koster over 100.000 kr.

MEGA CITY

MEGA City
MEGA City© bilmagasinet.dk

Fransk 2-personers elbil med blybatterier og en rækkevidde på 40-60 km. Prisen er 133.000 kr. Læs mere hos den danske importør.


REVA

REVA
REVA© bilmagasinet.dk

Lille indisk produceret 2-personers bil med blybatterier og en rækkevidde på 40-60 km. Den koster 117.560 kr. inkl. batterier. Læs mere hos den danske importør af Reva.


BUDDY
Buddy
Buddy© bilmagasinet.dk

Den moderne udgave af den oprindeligt danske Kewet elbil bygges i Norge, og importeres uofficielt af Refstrup Leasing A/S. Her kan en Buddy Plus leases i 24 mdr./20.000 km for ca. 3.500 kr./mnd. og et éngangsbeløb på 30.000 kr. Sælges fra 149.900 kr. inkl. batterier.


"Fra Venstres side støtter vi varmt en forlængelse. Hvis vi vil have el- og brintbiler på banen, er vi nødt til at give dem nogle gunstige forhold, og der lægger vi op til, at vi forlænger den nuværende afgiftsfritagelse ud over 2012," siger Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...