Blå blok splittet: Bilafgiften kommer til at falde – men hvordan?

Bilafgifterne skal ned. men Liberal Alliance og Dansk Folkeparti er uenige om hvordan, det skal ske. Her kan du se to eksempler på, hvad de løsninger betyder økonomisk.

18. november 2016 af Mikkel Thomsager

Som Bil Magasinet skrev den 11. november, så er der udsigt til, at registreringsafgiften på nye biler falder i 2017. Lavere afgifter på biler, er Liberal Alliance pris for at gå med i finansloven for 2017.

Siden er forhandlingerne spidset til, og blandt andre dr.dk nævner nu, at bilafgifterne er blevet til en knast, hvor Liberal Alliance og Dansk Folkeparti vil hver sit.

Ifølge Berlingske Tidende vil Liberal Alliance reducere afgiften fra de nuværende 150 procent til 130, mens Dansk Folkeparti hellere vil hæve det såkaldte skalaknæk til 110.000 kr. 

Skalaknæk eller ej?

Som reglerne er nu, betaler man 105 procent af de første 82.800 kr. af en ny bils værdi. Det er den grænsen, Dansk Folkeparti vil hæve til 110.000 kr.

Forskellen er, at Liberal Alliances forslag primært vil reducere prisen på dyrere bil over 250.000 kr., mens Dansk Folkepartis forslag primært vil reducere prisen på billigere biler op til 250.000 kr.

Ifølge Afdelingschef i FDM Torben Kudsk, citeret i Berlingske, kan det se ud som følger:

Afgiften nedsat fra 150 til 130 procent med uændret skalaknæk:

En VW Passat til 420.000 kr. blive 21.000 kr. billigere.
En Opel Astra til 250.000 kr. bliver 9.700 kr. billigere. 

Unændret afgift på 150 procent men skalaknækket hævet til 110.000 kr.:

En VW Passat til 420.000 kr. blive 12.000 kr. billigere.
En Opel Astra til 250.000 kr. bliver 12.000 kr. billigere. 

Set fra bilentusiastens side kan man således glæde sig over, at der grundlæggende er enighed om at reducere afgiften, men tvisten mellem de to partier kan være et dybere problem, som i sidste ende kan få korthuset til at falde, og så er der en helt ny situation.

Hvornår finansloven er på plads vides ikke.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...