Kan det overhovedet betale sig at bruge bilens start/stop-system?

Er start/stop-funktionen et marketingstunt, eller virker den rent faktisk? Se hvor længe du skal holde i tomgang, før det kan betale sig at standse motoren

11. februar 2020 af Mathias Brandt

Stort set alle moderne biler har et automatisk start/stop-system, der slukker motoren, så snart man holder stille. Med manuelt gear kræver det, at bilens sættes i frigear, men i en bil med automatgear gør den det helt af sig selv.

Gennem tiden har der været mange myter og diskussioner om hvorvidt systemet i virkeligheden virker eller om det bare er en smart marketingstrategi, der ikke har hold i virkeligheden.

Det er selvfølgelig et område, der er blevet undersøgt grundigt.

Undersøgelsen startede med at finde ud af, hvor meget brændstof en bil bruger, mens den holder i tomgang. Derefter finder man ud af hvor meget brændstof, der skal til for at starte en motor. 

Med de to informationer kan man rimeligt simpelt finde ud af, hvor længe en bil skal holde i tomgang, før det bedre kan betale sig at standse motoren.

Hvor længe skal en bil holde stille, før start/stop-funktionen kan betale sig?

En undersøgelse fra 2004 tog to identiske Toyota’er, der var udstyret med en 1,5-liters benzinmotor med fire cylindre. Begge motorer blev forsynet med teknik, der kunne måle mængden af benzin, der strømmede ind i forbrændingskamrene.

Begge biler fik derefter lov at holde i tomgang i 90 minutter. Først i frigear, og derefter i ”drive” med bremsepedalen nede, for at efterligne en almindelig køsituation.

Resultatet viste, at motoren i gennemsnit brugte 0,63 liter brændstof i timen, på at holde i tomgang.

Derefter var det tid til at finde ud af, hvor meget brændstof motoren skulle bruge for at starte igen. 

Her fandt de frem til, at en motor i gennemsnit skulle bruge 1,2 ml (0,0012 liter) benzin for at starte motoren. Med de to tal regnede forskerne sig frem til, at hvis bilen holder stille i mere end 7 sekunder, så kan det bedst betale sig at bruge start/stop-funktionen.

Det vil altså sige, at når bilen holder stille ved lyskryds eller i tætte køer, er det mest økonomisk at slå systemet til.

Se hele videoen nedenfor, hvor undersøgelsen bliver forklaret i detaljer

Du kan få mange flere gode historier i Bil Magasinet, som udkommer hver måned. Få de første 6 numre af Bil Magasinet direkte ind gennem brevsprækken. Prisen er kun 199 kr. Du sparer 220 kr. Læs mere om det gode tilbud lige her.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...