bilkørsel i USA, internationalt kørekort
© iStock

Har du styr på reglerne om internationalt kørekort?

Har du planer om at rejse uden for EU og skal køre bil, skal du være opmærksom på reglerne for internationalt kørekort. Vi har samlet alt, hvad du skal vide om internationalt kørekort og hvordan du bestiller det.

5. maj 2018 af Muhammed Muharrem Ögen

Har du planlagt ferie uden for Europa og skal køre bil? Så er det en rigtig god ide at læse videre, da det nemlig kan være påkrævet at have et internationalt kørekort, når du skal køre bil uden for Europa. Inden afrejsen er det vigtigt, at du selv ansøger om at få internationalt kørekort.

Hvad er internationalt kørekort?

“Et internationalt kørekort udstedes på grundlag af et gyldigt dansk kørekort og er en international oversættelse af dit danske kørekort, som er gyldig i over 175 lande udenfor Europa.”

Det er vigtigt at understrege, at et internationalt kørekort kun er gyldigt, så længe du har dit danske kørekort med samtidig. Et international kørekort er nemlig ugyldigt uden dit danske kørekort, da kortet blot er en international oversættelse af dit danske kørekort.

Hvordan får jeg et internationalt kørekort?

Du kan udfylde og udskrive ansøgningsblanket om internatonalt kørekort på forhånd ved at klikke her og møde op i Borgerservice. Ellers kan du få et internationalt kørekort ved at møde op i Borgerservice og udfylde blanketten du får udleveret. Du skal huske at medbringe:

  • Dit danske kørekort (skal være gyldigt)

  • Et foto der lever op til retningslinjer for foto til kørekort

  • Pas

  • NemID som du skal bruge, når du logger på selvbetjening standeren i Borgerservice


Prisen for et internationalt kørekort er kun 25 kr. Har du alt det nødvendige vi har listet, bliver dit internationale kørekort lavet med det samme i Borgerservice, mens du venter og er gyldig i et år fra den dato, det bliver lavet.

Dit internationale kørekort bliver oversat til 11 sprog, så ligemeget, hvor du rejser hen uden for Europa, vil du kunne bruge dit kørekort. 

Internationalt kørekort er oversat til følgende sprog:

  • Engelsk
  • Fransk
  • Italiensk
  • Svensk 
  • Tysk
  • Kinesisk
  • Arabisk
  • Japansk
  • Russisk 
  • Portugisisk

internationalt kørekort
internationalt kørekort

Dit internationale kørekort er et lille hæfte, med oversættelse af dit danske kørekort til 11 sprog. Kørekortet bliver oversat til: Engelsk, fransk, italiensk, svensk, tysk, kinesisk, arabisk, japansk, russisk og portugisisk.

© Bil Magasinet

Hvor lang er gyldighedsperioden for internationalt kørekort?

Hos Borgerservice bliver dit internationale kørekort udstedt, mens du venter. Det internationale kørekort gælder kun ét år fra udstedelsedatoen og skal derefter fornyes. Når det skal fornyes foregår det på præcis samme måde, som første gang du fik et internationalt kørekort. 

LÆS OGSÅ Gratis teoriprøve: Kan du bestå teoriprøven?

Måske er du interesseret i...