Hvorfor er det, Bil Magasinet tester alle biler på brændstof fra Shell?

Bil Magasinet benytter Shell benzin og diesel, når vi tester køretøjer. Shell er således sponsor, men det er også vores sikkerhed for ensartet brændstof og dermed din sikkerhed for et ensartet udgangspunkt.

22. april 2020 af Mikkel Thomsager

Når Bil Magasinet tester biler, stræber vi efter at skabe sammenlignelige forhold. Derfor er ensartethed vigtigt. 

Både i måden vi tester på, men også i de redskaber vi benytter os af – inklusive brændstoffet! Når vi ved, hvad der er i tanken, kan vi udelukkende dét som årsag til, at en bil opfører sig på en bestemt måde. Det er baggrunden for Bil Magasinets mangeårige samarbejde med Shell.

Normsættet kan dog ikke føres 100 procent ud i livet. Når vi modtager en bil til test, er den typisk leveret med fuld tank. Så snart den er tom, lægger vi vejen forbi Shell, og fylder den op med V-Power – både i Danmark og når vi tester biler på egen hånd ude i Europa.

Undgår tilsodning

I benzinbiler benytter vi altid Shell V-Power 100 oktan, som kan have positiv betydning for motorens præstationer. Det gælder især moderne turbomotorer med direkte indsprøjtning. 

Motoren får simpelthen flere kræfter, når den får brændstof med et højt oktantal – og specielt når det er biler med trykladning.

Desuden har Shell V-Power en rensende effekt på motoren, som sikrer, at bilen præsterer sit bedste, uanset, hvordan den er kørt, inden vi får den til test. Ved mange koldstarter og småture kan en motor sode til.

En almindelig annonce

Fra førersædet opleves det som om, motoren holder igen ved almindeligt brug. Det kan fjernes ved at køre nogle længere ture, men Shell V-Power hjælper kontinuerligt med at rense motoren – uanset om det er en benzin- eller dieselmotor. 

Dermed behøver vi ikke forholde os til, om motorerne gør deres bedste, eller om den kommer med et handicap, når vi har dem til test.

Rent praktisk fungerer sponsoratet som enhver anden annonce i magasinet.

Shell betaler for de små annoncer, der sidder ved de test, hvor vi har brugt brændstoffet, og Bil Magasinet betaler for den benzin, vi tanker hos Shell. Lige som med enhver anden annoncør, står det os frit for at skrive om Shell, hvad vi ønsker.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...