Er det billigt at køre elbil?
Høje priser på energi generelt, og el især, får mange til at undre sig over, hvad det egentlig koster at køre i en elbil. Det kan være enormt svært at gennemskue, og prisen for at lade bilen varierer enormt meget, alt efter hvor og hvornår du lader.
Vi forsøger at give dig svaret her:
Hvor meget koster det så?
Det korte svar er ca. én kr. pr. km. eller ca det samme som at køre på benzin, men prisen betydeligt i forhold til, hvor og hvordan du lader. Desuden kan prisen på strøm en given dag variere betydeligt mere end prisen på benzin. Der er med andre ord god grund til at være opmærksom på, hvordan du vælger at lade.
En elbil bruger ca. 0,25 kWh pr. km. Store biler brug mere, små biler bruger mindre, men det svinger generelt mellem 0,15 og 0,35 kWh. En kWh koster i øjeblikket gennemsnitligt i omegnen af 4 kr. og det bliver så til ca. 1 kr. pr. km.
Men prisen på én kWh kan være helt op til 10 kr. svarende til 2,5 kr. pr. km. De dyreste priser finder man på lynladere placeret ved motorvejnettets knudepunkter. Generelt er el dyrere, des hurtigere den afleveres.
Forbruget er mere svingende i forskellige biler med forbrændningsmotor, og derfor kan det være sværere at sige noget generelt om, hvad det koster at køre dem pr. km. Som eksempel koster det 1 kr. pr. kilometer, hvis din benzinbil kører 15 km/l, og du har betalt 15 kr. pr. liter for benzinen.

Ingen vej uden om analyse
Der er ikke et generelt, entydigt svar på, hvordan du lader din elbil billigst. Det afhænger 100 pct. af, hvordan og hvor meget du bruger din bil, og hvilke lademuligheder du har adgang til.
Før naturgaskrisen, som også definerede prisen på strøm, havde mange ladeoperatører "all inclusive" abonnementer, hvor man betalte et fast månedabonnement for ubegrænset elforbrug året rundt.
Disse aftaler er enten bortfaldet eller blevet meget dyre i 2023. I dag er der desværre ingen vej uden om en grundig analyse af markedet i forhold til dit specifikke behov, hvor du indledningsvis skal forholde dig til:
- Hvor mange kilometer du kører om året?
- Kan du etablere din egen ladeløsning?
- Har du ofte brug for at lade andre steder end hjemme?
Med mindre du har et kørselbehov på under 5.000 km om året eller ikke kan opsætte ladeboks, kan det betale sig at få en eller anden form for aftale med en ladeoperatør, da det er forudsætning for, at du kan får refunderet statens afgift på 90 øre pr. kWh. Se mere i næste afsnit.
De findes mange hjemmesider, der sammenligner priserne på de forskellige ladeoperatørers priser. Se eksempelvis elbil.nu eller ladepris.dk. FDM har også mange råd om køb af strøm til elbiler, men FDM sælger også sin egen ladeløsning, så selv her kan det være svært at skelne mellem råd og reklame.
Læs også: 7 tips til billig opladning af elbil.
Få penge tilbage pr. kWh, du lader
Selv om du har et lille eller mindre kørselbehov, kan det fortsat være en fordel, at lave en aftale med en eldestributør. Det er nemlig nødvendigt, for at du kan få statens afgift på 90 øre pr. kWh retur. En sådan aftale koster typisk 70-100 kr. pr. md. plus etablering.
Man skal altså ikke lade mere end to gange om måneden på sin elbil, før abonnementet har tjent sig ind. Dette gælder dog ikke hvis du har vindmølle eller solpaneler på dit hus, og dermed sælger strøm til elnettet.
Staten reducerede afgiften på strøm med 87 øre pr. kWh i første halvår af 2023, hvorfor man altså ikke får afgiften refunderet i den periode. Dermed er der helle ikke et incitament til at have en ladeaftale selv man kun har et lille forbrug i de seks måneder.
Har du elvarme i dit hus, og dermed et årligt forbrug på over 4.000 kWh, får du en særlig rabat på strømmen fra staten som ca. svarer til afgiften på 90 øre pr. kWh.
Vi du lade hjemme, skal du under alle omstændigheder have en ladeboks, som koster mellem 3.000 og 5.000 kr. plus installation. Denne er ofte inkluderet i etableringsbeløbet for tilslutning til en eldistributør. Etableringsbeløbet er ofte omkring 10.000 kr. Hertil kommer omkostningerne til at trække strøm til boksen, som ofte kræver en ny elinstallation fra husets elmåler.
Læs også: Så meget må elbilerne trække.