Hvad er AdBlue?
AdBlue er et stof, der reducerer udledningen af NOx-partikler fra dieselbiler og lastbiler. NOx-partiklerne er skadelige, og mange dieselbiler har brug for AdBlue, hvis de skal leve op til EU's Euro 6-norm.
AdBlue er et uskadeligt og miljøvenligt stof, som sprøjtes direkte ind i udstødningen under kørsel. I SCR-katalysatoren reducerer AdBlue udstødningsgasser, der indeholde kvælstof, hvorefter bilens partikelfilter opfanger 99,9 % af de sundhedsskadelige partikler.
Derfor er AdBlue en måde at mindske miljøpåvirkningen fra motorene. Typisk er AdBlue nødvendigt på lastbiler, men mange fabriksnye dieselbiler udstyres også med beholder til AdBlue og SCR-katalysator.
Kan man selv fylde Adblue på?
Du kan selv fylde AdBlue på din dieselbil. Den seperate beholder til AdBlue sidder enten ved siden af dieseltanken eller i bagagerummet.
Ofte vil AdBlue blive påfyldt under service, og serviceintervallet ligger typisk mellem 20.000-30.000 km. Du vil blive advaret i bilens instrumentering, når det er tid til en påfyldning.
Du kan tanke AdBlue på flere tankstationer, der har standere til formålet. Alternativt kan du have beholdere hjemme, men vær opmærksom på stoffets frysepunkt på -11 grader. Stoffet kan dog problemfrit optø og bruges igen.
AdBlue kan købes i de fleste butikker, der sælger tilbehør og dele til biler.
Adblue har sin egen beholder, og skal derfor IKKE fyldes direkte i dieseltanken. Kommer du alligevel til at fylde AdBlue i dieseltanken, så må du ikke starte motoren. Tanken skal tømmes og renses for at undgå, at stoffet krystaliserer og blokerer for gennemstrømning.
Læs også: Test af Audi A4

Kan en diselbil køre uden AdBlue?
Visse dieselbiler er ikke bygget med SCR-katalysator til AdBlue, fordi deres udledning af NOx-partikler er tilpas lav. I så fald er AdBlue ikke nødvendigt.
Til gengæld vil biler, der kræver AdBlue, ikke starte på en tom beholder. Derfor er der intet andet for end at påfylde AdBlue, hvis bilen ikke starter og kalder på det miljøvenlige stof.
Læs også: Er chiptuning lovligt?
Hvilke biler bruger AdBlue?
For at overholde EU's Euro 6-norm kommer mange fabriksnye dieselbiler med en såkaldt SCR-katalysator. SCR står for selektiv katalytisk reduktion. Katalysatoren har til formål at reducere skadelige partikler, og det hjælper AdBlue med.
En lang række producenter laver dieselbiler, der bruger AdBlue. Bl.a. Audi, Citroën, Mercedes-Benz, Opel, Peugeot og VW.
Hvor ofte skal Adblue fyldes på?
Hvor ofte du skal fylde AdBlue på, afhænger af motoren og dens størrelse. Du kan som udgangspunkt forvente, at fabriksnye dieselbiler kræver en påfyldning til service. Serviceintervallet vil typisk ligge mellem 20.000-30.000 km, men du kan altid tjekke bilens servicebog og tjekke, hvornår du skal til service næste gang.
Foretrækker du selv at fylde AdBlue på, er det alligevel en god idé at holde sig til fabrikantens anbefalinger for påfyldning.