Hov – elbiler spilder strøm, når de lader. Hvem betaler for det?

Flere elbiler lader betydeligt mere, end batteriet får på. Hvor bliver strømmen, og hvem betaler for det?

6. maj 2022 af Mikkel Thomsager

Spild af strøm

En test af elbilers reelle rækkevidde medførte en anden interessant observation. En del elbiler aftager mere el, end batteriet får på. Der er med andre ord et spild af strøm i forbindelse.

Det er folkene bag den europæiske Autobest jury (Bil Magasinet Mikkel Thomsager er dansk medlem), der kåret årets bedste hverdagsbil i Europa, som også har testet elbilernes reelle rækkevidde. I den forbindelse holdt de styr på ladningen af bilerne.

Og mens Dacia Spring var den bedste til at køre, hvad WLTP-tallet lovede, så sugede den en del strøm, som ikke lagerede sig batteriet. Dog overgået af både Renault Zoe, Opel Mokka-e og ikke mindst Honda e, som var mindst effektiv.   

Se listen over de testede biler herunder:

Honda e oplever det største spild, når der lades.

Strøm spildes mange steder

Energi går tabt mange steder fra elnettet til bilens batteri, og det er elbilejeren, der betaler.

En del tabes i bilens konverter, som er den enhed, der omformer strømmen fra nettet, så den kan lagres i batteriet. Det er en af de store strømtyve ved ladning af elbilen.

Benytter man en hjemmelader, en nødlader (mormorlader) eller en anden lader med en kapacitet på op til 11 kW, er det en AC-lader, det vil sige en vekselstrømslader, og da elbilen lader med jævnstrøm, skal strømmen laves om. Det sker i konverteren, og det koster el at gøre det.

Benytter man en hurtig- eller lyn-lader, er det en DC-lader, det vil sige en jævnstrømslader. Det er umiddelbart en fordel for elbilen. Hurtigladeren har også den fordel, at kablet er fastmonteret i standeren, hvilket eliminerer det tab, der opstår i selve stikket. Til gengæld lader hurtig- og lynladeren med større spænding (volt) og styrke (ampere), og det skal bilens ladesystem tage højde for. Batteriet bliver også ofte varmt under kraftig ladning, hvilket kræver køling som også koster strøm, der ikke havner i batteriet.

Spild kan være godt

Hertil kommer et par andre strømtyve. Elsystemer og software, der administrere ladningen i bilen, bruger strøm. Der går som nævnt også lidt tabt i stikkontakt og ledning. Men efter konverteren er tempereringen af bilens batteri den største energisluger under ladningen.

Ladningen er hurtigst og mest skånsomt for batteriet, hvis det sker under en bestemt temperatur, og nogle elbiler bruger en del energi på at opvarme eller afkøle batteriet under ladningen.

På nogle hurtig- og lynladere kan man faktisk se, hvor meget standeren leverer, og hvad der kommer på bilen.

Denne artikel er produceret i samarbejde med Forenede Danske Elbilister, FDEL

© A. Hansen

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...