BMW X5 serie 5 Lotus Elise Mazda MX-5 Porsche center Helsingborg Trackday


Trackday-året 2021: Sådan kommer du ud og giver gas i din bil

Drømmer du også om at lege med din bil på en bane? Så er det bare med at komme i gang - her er alt du skal vide

7. januar 2021 af Gustav Reeh Persson

Trackday er dig, din bil og fri leg på en 'Track'

Trackdayklubben er klar til en ny sæson af trackdays. Det er din mulighed for at teste din bils grænser uden medtrafikanter og færdselsregler. Det er lettere, end du tror, at komme med, og det kræver ikke en ny hurtig bil: Kun en hverdagsbil og måske et par ekstra dæk. 

I år er der 11 events fordelt på tre baner i Danmark og Sverige. Sæsonen løber fra april til september og priserne starter fra 1.700 kr. 

Det er vigtigt at sige, at trackday IKKE er et racerløb, men en tur for dig og din bil på en bane. Målsætningen er at skabe bedre bilister og give deltagerne en sjov dag.

biler Porsche 911 Seat Leon FR Mazda 2

Bredt udvalg af biler til trackday, her: Porsche 911 der kører fra en Seat Leon FR og Mazda 2.

Trackday er åben for alle

Alle  er velkomne til trackdays, og køreinstruktørerne hjælper dig ud på banen. Det eneste det kræver, er et kørekort til bil. Racerkørerne John Nielsen og Thommy Schröter står for kurset.    

Forsikringen dækker eventuelle skader, som sker sjældent. Det er som sagt ikke noget ræs mod hinanden, mere en dag der tester dine/bilens grænser. Reglerne og ansvarsfraskrivelse er frit tilgængelige på hjemmesiden. 

TrackDay Kalenderen for 2021

Tilmeldingen er først til mølle og der er et begrænset antal pladser. Derfor er din tilmelding bindende, medmindre at vi stadig har corona restriktioner helt frem i foråret, så får du dine penge retur. 

  • 9. April, FDM Jyllandsringen, hele dagen - pris 2.400 kr. 
  • 29. April, FDM Jyllandsringen, hele dagen - pris 2.900 kr. 
  • 24. Maj, Ring Knutstorp, hele dagen - pris 2.600 kr. 
  • 3. Juni, FDM Jyllandsringen, eftermiddag - pris 2.000 kr.
  • 4. Juni, FDM Jyllandsringen, hele dagen, kun Mazda MX-5 - pris 2.400 kr.
  • 22. Juni, FDM Jyllandsringen, eftermiddag - pris 2.000 kr.
  • 30 Juli, FDM Jyllandsringen, hele dagen - pris 2.400 kr.
  • 6. August, Padborg Park, hele dagen - pris 1.700 kr.
  • 24. August, FDM Jyllandsringen, eftermiddag - pris 2.000 kr.
  • 9. September, FDM Jyllandsringen, hele dagen - pris 2.900 kr.
  • 24. September, FDM Jyllandsringen, hele dagen - pris 2.400 kr.

Hvis du vil tilmelde dig og læse mere så skynd dig ind på Trackdayklubbens hjemmeside her.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...