BMW X6 M50i xDrive aut.
BMW X6 M50i xDrive aut. © Søren Juul

Guide: Splitleasing er attraktivt, men du SKAL kende reglerne

Mange forbrugere blander split- og flexleasing sammen, men det er to forskellige ting. Her fortæller vores skatteekspert hvad, du skal vide, inden du splitleaser en bil

9. marts 2020 af Christian Falk Hansen, (H), advokat og partner Vistisen Falk Winther


Splitleasing og flexleasing er to forskellige ting, og er du i markedet for en leasingbil, er det vigtigt at kende forskellene.

Flexleasing handler kun om betaling af afgiften

Flexleasing relaterer sig kun til betaling af registreringsafgift på en bil. Finansieringsformen er udførligt lovreguleret i Registreringsafgiftsloven, hvor leasingformen benævnes som “forholdsmæssig betaling af registreringsafgift”. 

Flexleasing er et alternativ til betaling af fuld registreringsafgift, hvor man betaler registreringsafgiften forholdsmæssigt hen over leasingperioden.

Med splitleasing deler man udgifterne til bilen

Splitleasing relaterer sig ikke til betaling af registreringsafgift – men til fordelingen af alle omkostningerne til bilen. Ved splitleasing bliver omkostningerne til bilen delt mellem arbejdsgiveren og den ansatte.

Fordelingen beregnes up-front forholdsmæssigt ud fra et skøn over fordelingen mellem erhvervsmæssig og privat kørsel og reguleres løbende ud fra den faktiske kørsel. Kører du for eksempel 80 pct. erhverv og 20 pct. privat, bliver 80 pct. af alle bilens omkostninger faktureret til firmaet, mens 20 pct. faktureres til dig privat.

Splitleasing anvendes typisk af hovedanpartshavere eller hovedaktionærer, der er ansat i deres eget selskab, men kan også anvendes af almindeligt ansatte.

BMW X6 M50i xDrive aut.
BMW X6 M50i xDrive aut.

Den nye BMW X6 M50i xDrive aut. har en 4,4-liters V8-benzinmotor med biturbo og 530 hk. Den har en kontantpris på 1.793.005 kr. og en beskatningsværdi på 1.295.000 inkl. standardudstyr, metallak og levering. Ved at lease den via en såkaldt splitleasingaftale er det muligt at undgå den høje firmabilskat.

© Søren Juul

Fordele ved splitleasing

Den store fordel ved splitleasing er, at man ved anvendelse af ordningen undgår at skulle betale skat af værdi af fri bil (firmabilskat).

Beskatning af fri bil sker efter Ligningslovens §16, stk. 4, hvor man beskattes af 25 pct. af den del af bilens værdi, der ikke overstiger 300.000 kr., og 20 pct. af resten. 

For biler, der er anskaffet højst tre år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til den oprindelige nyvognspris i indtil 36 måneder fra første indregistrering og herefter til 75 pct. af nyvognsprisen. For biler, der er anskaffet mere end tre år efter første indregistrering, opgøres bilens værdi til købsprisen.

Ved splitleasing undgår man denne hårde beskatning, mod at den ansatte selv betaler – af egen privat lomme – for de faktiske omkostninger, der på baggrund af fordelingen af erhvervsmæssig og private kørsel kan henføres til privat kørsel.

Hvis der er tale om en dyrere bil, og såfremt man kører relativt lidt privat i forhold til erhvervsmæssig kørsel, er splitleasing i mange tilfælde en meget gunstig ordning.

Ingen lovregler om splitleasing

Siden da har Ligningsrådet og senere Skatterådet ved flere afgørelser (bindende svar) løbende præciseret hvilke kriterier, der skal opfyldes for at undgå beskatning af fri bil ved anvendelse af splitleasing.

På trods af at splitleasing hen over årene anvendes i stigende omfang, og på trods af, at der gennem årene har været tvivl om praksis på området – og stadig er tvivl den dag i dag – så har skattemyndighederne ikke taget initiativ til, at der bliver indført klare lovregler for splitleasing.
Det er efter min mening ærgerligt og retssikkerhedsmæssigt uheldigt.

Krav, når du splitleaser en bil

Skattestyrelsen udsendte i maj 2019 et såkaldt styresignal omkring splitleasing, som indeholder Skattestyrelsens opfattelse af praksis på området. 

Det fremgår, at det er udarbejdet efter anmodning fra Skatterådet, som formentlig var blevet trætte af anmodninger om bindende svar omkring splitleasing indgivet af leasingfirmaer og andre aktører, da der har været mange uklarheder på området.

Ifølge styresignalet skal følgende betingelser være opfyldt:

Betingelser for splitleasing

1. Der skal være to separate aftaler.

Denne betingelse indebærer, at selvstændige erhvervsdrivende ikke kan indgå aftale om splitleasing, da dette forudsætter, at der er tale om to uafhængige kontrakter. Denne betingelse opfyldes ikke, hvis der er tale om, at samme juridiske person ønsker at indgå to leasingkontrakter vedrørende samme bil.

I en afgørelse fra 2017 har Skatterådet fastslået, at aftalerne ikke må indeholde en bestemmelse om, at ved opsigelse af den ene kontrakt ophører den anden kontrakt automatisk også. Der skal altså være “vandtætte skotter” mellem de to aftaler. Denne betingelse er ifølge Skatterådet ikke opfyldt, hvis den ansattes leasingkontrakt automatisk ophører som følge af, at arbejdsgivers leasingkontrakt ophører.

2. Der skal ske en løbende regulering af fordelingen af leasingydelserne.

Der skal ske en løbende afregning, herunder fordeling, af samtlige udgifter, det vil sige både de ekstraordinære førstegangsydelser, ordinære leasing-ydelser, driftsudgifter til brændstof, service og så videre.

Skattestyrelsen anfører selv i styresignalet fra maj 2019, at der har været tvivl om, hvad der menes med løbende afregning, og hvor ofte og hvordan afregningen skal foretages.

Skattestyrelsen udtaler, at den løbende afregning af samtlige ydelser, herunder fordeling, skal ske månedligt i hele leasingperioden. Derudover blev det præciseret, at den løbende afregning skal ske, så betalingerne til enhver tid afspejler fordelingen mellem det faktiske antal kørte km erhverv/privat.

Det indebærer, at den månedlige fordeling mellem erhvervsmæssig og privat kørsel skal ske på baggrund af det akkumulerede antal kørte kilometer og de akkumulerede foretagne betalinger i hele leasingperioden.

Skatterådet har i en afgørelse fra 2018 fundet, at det er i overensstemmelse med kravet om en løbende månedlig afregning, hvis eventuelle differencer vedrørende driftsomkostninger opkræves eller godskrives leasingtagerne ved opkrævningen af den sidste leasingydelse.

Der kan på dette tidspunkt udestå en endelig afregning, for så vidt angår mindre og normalt påregnelige afvigelser af de faktiske afholdte driftsomkostninger i forhold til de budgetterede opkrævede driftsomkostninger. Dette kan være tilfældet, hvis benzinforbruget rent faktisk har været lidt større, end der blev budgetteret med ved leasingaftalernes indgåelse.

Det er dog en forudsætning, at der er tale om mindre afvigelser. Ved større ekstraudgifter, som eksempelvis værkstedsbesøg, skal disse indgå i den løbende afregning, når de opstår.

3. Leasingselskabet skal betale samtlige omkostninger.

Alle driftsomkostninger skal afholdes af leasingselskabet. Leverandører og andre skal således sende fakturaer direkte til leasingselskabet, og disse skal også modtage betaling direkte fra leasingselskabet.

Hvis en arbejdsgiver derimod afholder en driftsudgift til leasingbilen, vil denne udgift også vedrøre den ansattes private kørsel, og der kan derfor være grundlag for beskatning af fri bil.

Skatterådet fastslog i en afgørelse fra 2017, at der kan være ekstraordinære tilfælde, hvor en af leasingtagerne rent undtagelsesvist må afholde udgifter, for eksempel i udlandet, hvor det på ingen måde har været muligt at videresende fakturaen direkte til leasingselskabet til betaling eller benytte benzinkortet, som er tilknyttet splitleasingforholdet. 

Det er en forudsætning, at udlægget uden ugrundet ophold refunderes af leasingselskabet og fordeles efter det akkumulerede kørselsregnskab og de akkumulerede betalinger mellem leasingtagerne. Udlægget kan ikke blot modregnes i fremtidige leasingydelser.

4. Leasingydelserne skal betales direkte til leasingselskabet.

Arbejdsgiveren kan ikke som udlæg betale den ansattes andel af leasingydelserne og efterfølgende opkræve denne over den ansattes lønudbetaling. Hver part må kun hæfte for egne forpligtelser over for leasingselskabet.

BMW X6 M50i xDrive aut.
BMW X6 M50i xDrive aut.

Splitleasing anvendes typisk af hovedanpartshavere eller hovedaktionærer, der er ansat i deres eget selskab, men kan også anvendes af almindeligt ansatte.

© Søren Juul

Krav til kørselsregnskabet

Der skal løbende føres et detaljeret kørselsregnskab fordelt på henholdsvis erhvervsmæssig og privat kørte kilometer, som skal indeholde følgende oplysninger:

1. Hvad kilometertælleren viste ved begyndelsen af den daglige kørsel og ved dens afslutning.
2. Dato for kørslen.
3. Daglig angivelse af antal kørte kilometer med fordeling mellem den erhvervsmæssige og private kørsel.
4. Bestemmelsessteder for den erhvervsmæssige kørsel med eventuelle delmål.
5. Kørslens erhvervsmæssige formål.

Det er ikke afgørende, om kørselsregnskabet udfærdiges på papir eller elektronisk; afgørende er alene, om det opfylder ovenstående krav.

Anvendes et elektronisk kørselsregnskab, skal dette således på samme måde som et manuelt ført kørselsregnskab opfylde ovenstående krav. Det vil derfor ikke være tilstrækkeligt, at det alene registrerer dagens samlede kørsel med fordeling mellem erhvervsmæssig og privat kørsel uden angivelse af formål med videre.

Hvad er erhvervsmæssig kørsel?

Erhvervsmæssig kørsel er kørsel, der relaterer sig til den virksomhed, som personen er ansat i.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at det kun kan være kørsel i forhold til medarbejderens ansættelse hos den arbejdsgiver, der har indgået den erhvervsmæssige splitleasingaftale. Det betyder, at såfremt en hovedaktionær driver flere virksomheder i andre selskaber og/eller i personligt regi, så vil kørsel for disse andre virksomheder skattemæssigt i denne situation blive kvalificeret som privat kørsel.

Det er min opfattelse, at Skattestyrelsens opfattelse heraf ikke er gangbar, da den jo fører til, at en person med flere virksomheder i givet fald skal have en bil i hver virksomhed. Det giver ikke mening

BMW X6 M50i xDrive aut.
BMW X6 M50i xDrive aut. © Søren Juul

Bemærk 60-dages-reglen

Vær også opmærksom på den såkaldte 60-dages-regel. Ifølge denne regel er kørsel mellem den private bolig og en arbejdsplads kun erhvervsmæssig de første 60 gange, hvor man kører strækningen. 

Det betyder i praksis, at kørsel mellem den private bolig og den sædvanlige virksomhedsadresse vil være privat kørsel, og ikke erhvervsmæssig. Det overser mange.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at kørsel til værksted, tankstationer og lignende må vurderes i forhold til den kørsel, den sker i tilknytning til. Hvis bilen for eksempel skal tankes på vej til arbejde eller i forbindelse med anden privat kørsel, vil strækningen til tankstationen ligeledes være privat. 

Men hvad så hvis man kører hen og tanker bilen søndag aften for at være klar til at køre ud til et møde tidligt mandag morgen. Er det så privat eller erhvervsmæssig kørsel? Det har Skattestyrelsen ikke forholdt sig til.

Myndighederne har de senere år haft stigende fokus på kontrol af netop splitleasingforhold. Der er tre forhold, som overordnet går igen i disse kontrolsager:

Skattestyrelsens kontrolsager

For det første er det som anført Skattestyrelsens opfattelse, at kravet om vandtætte skotter mellem de to leasingforhold indgået mellem henholdsvis den ansatte privat og leasingselskabet samt mellem selskabet og leasingselskabet kun kan opfyldes ved, at der indgås to helt separate aftaler. 

De to aftaler må ifølge Skattestyrelsen ikke være indgået i samme dokument – de skal indgås i to særskilte dokumenter.

Flere leasingselskaber laver i dag de to aftaler i det samme dokument. Men det skal man som anført passe på med, da Skattestyrelsen normalt ikke accepterer dette i kontrolsager. Jeg mener, at Skattestyrelsens opfattelse er forkert, og spørgsmålet indgår i flere prøvesager, som jeg fører p.t.

BMW X6 M50i xDrive aut.
BMW X6 M50i xDrive aut.

Tredje generation af X6 er helt ny, men på grund af bilafgifterne leases ofte biler, der er fyldt tre år.

© Søren Juul

Kontrollerer løbende afregning

For det andet kontrollerer Skattestyrelsen, om der sker behørig løbende afregning, herunder om de beskrevne retningslinier for leasingselskabets afholdelse af samtlige udgifter osv. er opfyldt.

For det tredje foretager Skattestyrelsen i kontrolsagerne typisk en intensiv gennemgang af kørselsregnskabet for at kontrollere, om der nu også laves en korrekt opgørelse. Der er i de senere år rejst en række sager herom, hvor Skattestyrelsen har vurderet, at man har snydt med fordelingen – eller ikke været tilstrækkelig omhyggelig.

Skattestyrelsen har efter min opfattelse i flere sager været meget nidkære. De kræver en nærmere redegørelse for det erhvervsmæssige formål ved alle erhvervsmæssige kørsler. Det er ikke nok at skrive “møde”, “besigtigelse” eller tilsvarende. Det skal anføres, hvem man har mødtes med, og hvad formålet nærmere er.

I flere klagesager har mine klienter efterfølgende indsat uddybende forklaringer for formålet med hver enkelt erhvervsmæssig kørsel baseret på egne mails og kalenderoptegnelser. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at man ikke kan “reparere” på kørselsregnskabet. Igen er jeg uenig heri, og spørgsmålet er ikke afklaret ved domstolene endnu.

Der har også været udfordringer med GPS-oplysningerne om bilens placering, som ikke altid er helt præcis.

Risikerer fuld beskatning

Hvis Skattestyrelsen ikke mener, at kørselsregnskabet er ført behørigt, har Skattestyrelsen gennemført fuld beskatning af værdi af fri bil efter de almindelige, skematiske, regler i ligningslovens § 16, stk. 4. 

Man har således ikke givet den ansatte mulighed for at korrigere fordelingen mellem erhvervsmæssige og private kørte kilometer, idet man helt har tilsidesat splitleasingforholdet i disse sager og gennemført den hårde fri bil beskatning.

Jeg mener, at Skattestyrelsen er gået for vidt i en række af disse sager, da man selvsagt ikke fuldstændigt kan tilsidesætte en i øvrigt lovlig splitleasing-ordning – blot fordi man lavet nogle fejl med fordelingen af henholdsvis erhvervsmæssige og private kørte kilometer. Der verserer p.t. en række prøvesager på dette område, og retsstillingen er dermed ikke afklaret.

Typiske faldgruber ved splitleasing

* Du skal Sikre dig, at udbyderens koncept er i overensstemmelse med Skattestyrelsens styresignal fra maj 2019. Bed om dokumentation herfor.

* Sørg for at der bliver indgået helt separate aftaler således, at leasingaftalen mellem dig privat og leasing-selskabet indgås i et særskilt dokument, samt leasingaftalen mellem selskabet og leasing-selskabet indgås i et andet særskilt dokument.

* Vær sikker på, at de beskrevne retningslinier for løbende afregning mv. er opfyldt.
Indgå kun i et splitleasingforhold, hvis du er den omhyggelige type, som løbende får udfyldt kørselsregnskabet korrekt. Det gælder særligt angivelsen af det erhvervsmæssig formål ved hver eneste erhvervsmæssige kørsel.

* Er du i tvivl, om en given kørsel er privat eller erhvervsmæssig, så angiv den som privat – ellers risikerer du problemer ved kontrol.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...