© rallypics.dk-viggojohansen

Guide: Sådan kommer du allernemmest i gang med at køre lovligt race i Danmark

Er du også blevet bidt af en gal racerbil efter Le Mans? Så frygt ej - du kan nemlig komme ud og køre race nemmere end nogensinde!

1. september 2021 af Emma Steensen

Hvad er Torsdagsrally?

Torsdagsrally er lovligt race som er organiseret af officielle motorklubber. Det er det tætteste du kommer på at køre race uden at skulle ud og lave nogle større investeringer. Faktisk kan du komme i gang bare ud har en bil som er lovlig og indregistreret, kørekort og en kammerat, der gerne vil med.

Torsdagsrally er et rigtig godt sted at starte, hvis du vil snuse til motorsport, og du behøver ikke have kørt nogen form for race for at deltage. Det er ikke engang nødvendigt at være medlem af en klub, hvilket betyder, at du heller ikke skal betale for licens eller medlemskab. 


© rallypics.dk-viggojohansen

Hvad skal du bruge?

For at deltage i Torsdagsrally er udstyrslisten ikke lang. Det eneste du i bund og grund skal bruge er:

  • En bil, som skal være lovlig og indregistreret

  • Bilens registreringsattest

  • Dit kørekort

  • En andenkører/co-driver.

  • Styrthjelme. Hvis ikke I ligger inde med nogle, så har folkene bag arrangementerne nogle I kan låne

Når du ankommer til det første Torsdagsrally-arrangement, vil du få udleveret et hæfte med informationer, og det er vigtigt at du gemmer dette og medbringer det, næste gang du skal ud og køre. 


© rallypics.dk-viggojohansen

Hvad sker der til arrangementerne?

Når du ankommer til et Torsdagsrally, får du som sagt udleveret noget undervisningsmateriale i et hæfte, som du skal læse og sætte dig ind i. Når en af mentorerne, som er til stede, har gennemgået informationen fra hæftet, får du også udleveret et scorekort. Dette kort er vigtigt hvis du vil have licens til at køre klubrally på et senere tidspunkt.

Hvis du vil have licens og melde dig ind i en motorklub under Dasu, som er Dansk Automobilsports Forbund, kan du køre dette efter du har været ude og køre Torsdagsrally første gang. Det er selvfølgelig også muligt at fortsætte med at køre Torsdagsrally uden at behøve at indløse licens. 


© rallypics.dk-viggojohansen

Pris og kalender

Prisen for at deltage i et arrangement er 200 kr. pr. person, men hvis du melder dig ind i en motorklub under Dasu, eller er medlem i forvejen, får du startgebyret til halv pris.

De næste arrangementer finder sted i Odense på Fyn d. 2. september og torsdag d. 16. september bliver årets sidste arrangement afviklet nær Grindsted i Jylland.

Læs meget mere om Torsdagsrally her.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...