© Getty Images

Guide: Sådan bliver du lynhurtigt klar til sommerens bilferie

Skal Danmark udforskes bag rattet, eller drøner du afsted mod et af de lande, der netop er blevet grønne? Se, hvilke 5 ting der kan sikre dig en lækker og ubekymret kør-selv-ferie.

5. juli 2021 af Benjamin Creative for Shaping New Tomorrow

Er du klar til sommerens længeventede kør-selv-ferie med alt, hvad det indebærer? Der kan nemlig være en del at holde styr på, uanset om turen i år går til Møn eller München.

Med fem simple tips og forberedelser kan du slippe bekymringerne en smule – og ankomme med stil. Bliv klædt på her med en miniguide til din kommende bilferie, så du kan gå fra at tænke: "Er vi der ikke snart?" til: "Er vi der allerede?". 

1. Giv bilen en kærlig hånd

Det er en god idé at gøre bilen klar til de mange kilometer og sørge for, at sikkerheden er i top. Tjek fx oliestanden på din bil, som bør være mellem min. og max. på oliepinden. Tjek også dækmønstret, og vær sikker på, at bilens dæk kan holde til at transportere både oppakning og en familie i alt slags vejr.

Sørg for, at dæktrykket er i orden, da det skal være højere ved en feriepakket bil. Tjek endelig også bilens lygter, udsyn og sikkerhedsudstyr. Det vil helt sikkert betale sig at have givet bilen en kærlig hånd på forhånd.

2. Start ferien ud i behageligt (men stilfuldt) tøj

En vigtig regel på lange køreture er at iføre sig tøj, der er behageligt at have på. Stramt tøj i dårlige materialer er på ingen måde optimalt i en varm bil gennem flere timer – og hvorfor starte ferien ud med en irriterende oplevelse? 

I stedet for at finde joggingtøjet frem, kan du hoppe i et pænt ferie-outfit, der føles præcis lige så rart. Det danske brand Shaping New Tomorrow står bag klassisk herretøj, du kan bevæge dig i, og deres nye kollektion Essential har endnu vildere features. Foruden at de nye Essential Pants er i et mere bæredygtigt materiale, er de også krølfri, vandafvisende og temperatur-regulerende. Dét er altså en opgraderet bilferie-habit! 

Sid behageligt hele vejen til din destination og træd ud af bilen med stil, uanset om du hopper i bukser, shorts, skjorte eller t-shirt fra Shaping New Tomorrow.

Få 10 % rabat på ALT fra Shaping New Tomorrow

Bil Magasinet vil gerne hjælpe dig på vej til en mere komfortabel køretur. Lige nu kan du få 10 % rabat på alt fra Shaping New Tomorrow. Gå ind på shapingnewtomorrow.dk, brug koden SNTbilmagasinet, og oplev forskellen. Koden gælder fra 5. juli til 26. juli 2021.

3. Kom udenom de lange køer

Undgå for alt i verden at lave den klassiske fejl, hvor du tager afsted midt i myldretid, fordi du inden da har overbevist dig selv om, at det "sikkert ikke er så slemt". Der er intet værre end at ende i en lang motorvejskø, der ikke rykker sig en millimeter.

Overvej, hvilken dag du kører på. Undgå weekender og se, om det ikke er muligt at køre tidligt om morgenen. Hav også en opdateret GPS klar til at finde alternative ruter, så du så vidt muligt kan undgå de langsommelige køer, der kan tage glæden fra enhver bilist. 

4. Indret bilen så optimalt som muligt

Når du skal køre langt og samtidig være længe væk, er den største akilleshæl oftest indretningen i bilen. Her er det vigtigt for en behagelig køretur, at bilen er pakket, så alle sidder godt, da det ellers kan blive en lang tur. 

Sørg for ikke at overpakke bagagerummet, så føreren ikke kan se ud af bakspejlet – og undgå også at kaste ting ind på bagsædet, så dem bagi føler sig klemt hele vejen. Der er en gylden mellemvej, hvis I bruger tid på at pakke bilen mest hensigtsmæssigt. Opgradér med hjemmelavede armstøtter og evt. en mini-"blæser" som redning til dem, som er ved at gå kolde i varmen.

5. Forbered underholdning, mad og snacks

Husk på, at din ferie starter lige så snart, at du sætter dig ind i bilen. Så sørg for, at turen bliver så sjov og underholdende som muligt – og ikke bare noget, som skal overstås. Forbered forinden en vild playliste, en sjov quiz eller en leg, som alle kan være med i. 

Du bør helt sikkert også have tænkt over snacks, drikkevarer og mad. Hvis du skal sydpå, kan alt for mange stops på tankstationer forlænge køretiden betydeligt, så pak en køletaske med sandwiches, frugt, juice og andet, som kan holde jer opmuntrede og energiske fra start til slut – selvom I selvfølgelig også bør stoppe på vejen og strække benene. 

Kort om Shaping New Tomorrow

Du har måske allerede hørt om Shaping New Tomorrow fra Løvens Hule. De tre unge mænd bag det danske tøjbrand startede med at skabe bukser med stretch lige så komfortable som joggingbukser, men stadig lige så stilfulde som de pæneste bukser i garderoben. Siden da har de bl.a. udvidet med herreskjorter og de nye Essential Suit Pants.

Lige nu kan du bruge rabatkoden SNTbilmagasinet for at få 10 % rabat på alt tøjet, inden den udløber d. 26. juli. 

God fornøjelse med din kør-selv-ferie, uanset hvor turen går hen denne sommer.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...