GUIDE: Det skal du vide om at rejse i Danmark i julen

Molslinjen, DSB og andre store aktører arbejder for undgå smittespredning i julen

23. december 2020 af Gustav Reeh Persson

Udlandet er ikke anbefalet som destination

I den seneste udmelding fra Udenrigsministeriet er hele verden orange, hvilket betyder, at alle ikke-nødvendige rejser frarådes. Senest har Sverige indført indrejseforbud fra Danmark i en måned, hvilket også går også udover Bornholm. 

Rejser rundt i Danmark har færre restriktioner. Her er et overblik over hvad Sundhedsstyrelsen har af anbefalinger samt tiltag fra aktører som DSB, Molslinjen og Storebælt. Alle har arbejdet med deres egne retningslinjer og tiltag for at undgå smittespredningen.

Sundhedsstyrelsens anbefalinger 

Socialt samvær er julen, vi ses med familien, venner, julefrokoster og nytår. Der er forskel på at rejse hjem til jul og rejse for en julefrokost. Hvis man rejser hjem til jul og bliver over flere dage, bliver familien din husstand og derfor kan i ikke undgå kontakt. 

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man dropper endags-arrangementer som julefrokoster, hvis det er med personer man ellers ikke ser. Hvis det ikke er muligt, er anbefalingerne disse:

Gør det til et udendørs arrangement:

  • Aftal fx at mødes i skoven eller i en park med god plads til et glas gløgg eller brændte mandler.
  • Gå en tur i nabolaget og tæl julehjerter eller julenisser, eller pynt din egen bolig op til jul til glæde for dig selv og andre, der går forbi.

Hvis det handler om et arrangement indenfor:

  • Gør rent, og luft jævnligt ud. 
  • Stil håndsprit frem og undgå at bruge det samme håndklæde. 
  • Undgå fælles skåle med julesnacks, chips og slik.
  • Hvis du er i øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19, så tal med værten om, hvordan I bedst forebygger smitte
  • Der skal være mindst 2 meter mellem jer, hvis I skal synge. Overvej hvornår det er nødvendigt, og gå evt. udenfor. 
  • Tænk over, hvor meget alkohol du drikker, så du stadig kan overholde de gode råd. 

Husk ikke at mødes flere end 10 personer selv juleaften. 

Håber alligevel i alle får en god jul med jeres allernærmeste Bilmagasinet.

Nedenfor følger corona tiltagene fra vigtige infrastruktur til julerejserne 

julerejse med DSB

DSBs retningslinjer og restriktioner

  • Alle typer billetter kan refunderes, indtil videre om rejser helt frem til den 21. februar
  • I Intercitytog skal du huske at købe pladsbillet i god tid, der især pres i juletiden nu. 
  • Det er kun muligt at købe pladsbillet til 70% af sæderne i togene over jul og nytår, så der er god mulighed for at holde afstand.
  • Du skal selvfølgelig fortsat bruge mundbind eller visir i alle toge.
  • DSB har ansat flere medarbejdere til at spritte af og holde togene rene.
  • DSB har tilføjet spritdispensere på udvalgte stationer der ikke allerede havde et toilet.
  • Rejser du med S-tog, kan du overvåge hvor fyldt dit tog er på https://pladspaarejsen.dk som der er et link til her. 

Bilen over Storebælt

  • Storebælt har åbent som normalt
  • Der er procedurer klar, hvis færre møder på arbejde så Storebælt kan holde åbent
  • Ansatte er blevet informeret om coronavirus og bærer mundbind/visir for at undgå smittespredning

Med Molslinjen på overfart til jul

  • På Molslinjen skal du bære mundbind/visir på hele overfarten, medmindre du spiser.
  • Der er sat afskærmning op imellem siddepladser på færgen, så grupper undgår kontakt med hinanden.
  • Molslinjen sælger kun 85% af færgens mulige kapacitet, så det er lettere at holde afstand.
  • Molslinjen har hyret ekstra personale for at rengøre og spritte alle overflader af.
  • Spritstationer er sat op på færgerne med fri afbenyttelse.
  • Ventilationsanlægget dræber smitte ved at bade potentielle virus bakterier i UV-lys.
  • Hvis man har særligt behov for at undgå smitte er det muligt at blive i bilen under hele overfarten. Det skal anmodes om på forhånd.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...