Der er godt nyt til dig, der venter på brintbilerne

Giver det mening at vente på en brintbil?

"Jeg venter bare på brintbilen”, lyder rationalet fra flere potentielle bilkøbere og Facebook-krigere, der gerne vil undgå batteridrevne elbiler og deres utilstrækkeligheder. 

Biler, der benytter brint, virker i teorien som oplagte alternativer, da de i vid udstrækning tilbyder en tilsvarende anvendelighed og bekvemmelighed som fossilbiler. 

Brintbiler kan nemlig tankes med energi på relativt kort tid, hvilket fjerner én af de batteridrevne elbilers helt store akilleshæle – rækkevidden og den tid, der er forbundet med opladning af batteriet.

Brint er på fremmarch – mest udtalt med lastbil- og busdrift – men også for personbiler. Her er idérigdommen stor, og producenterne er klare i spyttet: Brint ér en god løsning – ikke mindst som alternativ, fordi batteridrevne elbiler ikke nødvendigvis er en løsning, der passer til alles behov.

Brintbilerne har flere fordele i forhold til batteridrevne elbiler. Flere ressourcer, der er forbundet med elbilsproduktion, kan blive en mangelvare, da de efterspørges af mange brancher. 

En anden fordel er, at brintbiler ikke er helt så følsomme over for lave temperaturer, som tilfældet er med nogle batteridrevne elbiler.

Kan jeg købe en brintbil i dag?

Der findes allerede tilgængelige brintbiler på det danske marked hos blandt andre Toyota med modellen Mirai, og Hyundai har Nexo til 629.995 kr., mens Honda lancerer en model i 2024, ligesom blandt andre GM, Mercedes og BMW også satser på teknologien. 

Meldingen er, at der skal flere teknologier til at løse den grønne omstilling end den p.t. herskende med elbiler, der har store batterier. Det handler om at holde muligheder åbne. 

Som alternativ ser flere producenter forskellige brintteknologier som en gangbar løsning. Samme producenter fokuserer samtidig på batteridrevne elbiler. Der er ikke tale om en enten/eller-strategi. 

BMW har mange års erfaring med brintteknologi og har netop lanceret iX5 Hydrogen som pilotprojekt. De forventer en større udrulning om få år ifølge Dr. Jürgen Guldner, General Program Manager Hydrogen Technology, BMW Group:

“BMW iX5 Hydrogen er et pilotprojekt med en flåde, der ikke bliver tilgængelig for forbrugerne. Bilerne vil blive anvendt for at teste og demonstrere teknologien. Det vil hjælpe os med at udvikle teknologien i praksis, så det vil blive muligt at tilbyde en anvendelig brintdrevet BMW i anden halvdel af årtiet – under forudsætning af en fungerende infrastruktur for brint.”

Men hvad er problemet så?

Lige bag de begejstrede bilproducenter og håbefulde bilkunder står et kor af mere kritiske røster, der påpeger brintbilernes ringe udnyttelse af energien – netop sammenlignet med batteridrevne elbiler. 

Langt de fleste brintbiler er faktisk elbiler, hvor hjulene drives frem af en eller flere elmotorer.

I en brintbil får de blot el fra en brændselscelle frem for et batteri som i almindelige elbiler. I den ligning er brintdriften med en brændselscelle mindre energieffektiv end en batteridrevet elbil. Professor ved DTU, Søren Linderoth ser flere udfordringer for brintbilerne:

“Kort sagt er batteridrevne elbiler cirka tre gange så energieffektive som brintbiler med brændselscelle, når tab ved produktion og lagring af brinten medtages. Derfor er elbilerne med batteri langt at foretrække – i den udstrækning det kan lade sig gøre, mens brinten er bedre brugt andre steder”, forklarer professor ved DTU Søren Linderoth.

“Jeg tror, brintdrevne elbiler kan være med et stykke tid i overgangen til batteridrevne elbiler. Som jeg ser det nu, er brint velegnet til eksempelvis taxa-drift, hvor brændselscellerne gør det muligt at undgå ophold til ladning. Det samme gælder mindre varebiler, der bruges til et stort kørselsbehov.

Men der er jo også andre hensyn, som kan flytte billedet. Det kan f.eks. være materialerne til batterierne, som kan blive vanskelige at fremskaffe i den mængde, som vil være krævet. 

Derfor kigges der nu meget på alternative materialer f.eks. baseret på natrium i stedet for lithium. Det kan også være, brinten bliver billig, hvis den produceres i meget store mængder, som der efterhånden planlægges – det gør det dog ikke energimæssigt bedre.”

Hvor kan jeg tanke en brintbil?

For brint gælder det, at infrastrukturen og antallet af brintstationer er kritisk. På verdensplan findes omkring 900 stationer, hvor Tyskland er foregangsland i Europa med omtrent 90 brintstationer. 

I Danmark ligger tallet på syv i skrivende stund. På længere sigt vil der med stor sandsynlighed ske det, at langturslastbiler vil køre på brint, og som følge af det kommer der flere stationer. 

Der blæser positive vinde omkring brintbilerne – også flere og kraftigere vinde end for få år siden. Spørgsmålet er, om det er nok til at få tilstrækkelig luft under vingerne. Det vil tiden vise.