Når du er på jagt efter en ny bil kan det være svært at finde hoved og hale i gearkasserne, og forskellen kan nogle gange være stor!
Vi har kortlagt de fire mest normale typer, så du er bedre klædt på til bilkøbet. Læs videre for at lære om manuelt gear, automatgear, dobbeltkoblingsgear og milliongear.
Husk at du kan få meget mere nørdviden i Bil Magasinet! Start dit abonnement på Bil Magasinet i dag ved at klikke hér!
Ideen bag CVT-gearkassen er at lave en gearing, som er trinløs. Motorens moment sendes til to koniske variatorskiver. På tværs af variatorskiverne sidder en kæde.
Hvis de to variatorskiver trækkes tættere på hinanden, kravler kæden op ad siderne, hvor omkredsen er større. Det resulterer i en højere gearing.
Hvis variatorskiverne skubbes fra hinanden, vil kæden falde ned, hvor omkredsen er mindre, hvilket resulterer i en lavere gearing.
Overfor de to skiver sidder endnu et sæt variatorskiver. De bevæger sig modsat, så kædens længde hele tiden passer og medvirker også til gearingen.
For at forstå, hvordan en manuel gearkasse virker, er det vigtigt at vide, at tandhjulene altid er forbundet med hinanden – men de er ikke låst til akslen, de sidder på.
Først når du sætter den i gear, låses det aktuelle tandhjul til akslen, så moment fra motoren kan overføres til hjulene.
Gearkassen kan også fås i ”robotiseret” udgave, hvor hydraulikcylindre styrer kobling og gearforbindelse, så gearkassen kommer til at fungere som en automatgearkasse, men med afbrydelse af trækkraften ved hvert gearskift.
Dette system kendes f.eks. Fra BMW’s gamle SMG-gearkasser, eller fra eksempelvis den helt nye Kia Picanto med 'automatgear'.
Det er ikke udbredt, for skiftene føles langsomme sammenlignet med automatgearkasserne nedenfor.
Læs også: SÅDAN skal du gøre, hvis du hælder diesel på din benzinbil.
Når man har automatgearkasse, er koblingen oftest erstattet af en momentomformer, som er fyldt med hydraulikolie og to turbinehjul. Den ene side er forbundet til motoren
Når motoren får gas, snurrer hjulet hurtigere. Det speeder væsken op som en bølge. Det sætter gang i det modsatte turbinehjul, som er forbundet til gearkassen.
Den hydrauliske overførsel af moment er ikke 100 procent effektiv, så moderne automatgearkasser har derfor også en koblingsplade bygget sammen med momentomformeren.
Når bilen er i fart, forbinder koblingspladen de to turbinehjul direkte og overfører således motorens moment uden tab.
I en automatgearkasse anvendes planetgear. Et planetgear er bygget op af et tandhjul i midten, kaldet solhjulet, udenom kredser et antal tandhjul, kaldet planethjulene, mens et ringhjul indkredser de andre tandhjul.
Ved at bremse f.eks. ringhjulet opnås én gearing, og bremses holderen til solhjulene opnås en anden gearing. Der benyttes koblinger/bremsebånd som bremse.
Fordelen ved et planetgear er, at det har flere gearinger, og det sparer plads i gearkassen, og når man skifter gear, kan det foregå uden afbrydelse af trækkraften.
Dobbeltkoblingsgearkassen er en robotstyret gearkasse, som reelt er to gearkasser i én, med hver deres kobling (Deraf navnet).
Én kobling styrer alle lige gear, mens den anden styrer alle ulige gear. Fordelen er, at det næste gear kan gøres klar inden skiftet, og at der således ikke er nogen afbrydelse af momentoverførsel mellem gearskift. Èn af koblingerne benyttes også til igangsætning.
Dobbeltkoblingsgearkasser har mange navne: Hos VW kaldes de DSG, hos Porsche hedder det PDK, og en engelsk fællesbetegnelse er DCT.
Her er 4 ting du bør undgå, når du kører dobbeltkoblingsgearkasse.
