6 apparater, der måler din promille

Et alkometer kan giver dig sikkerhed, før du sætter dig bag et rat. Her er alkometre i forskellige prisklasser

6. december 2020 af Mikkel Thomsager

Du skal ikke køre bil, når du har indtaget alkohol. Det ved alle, og grundreglen er nem at overholde. Alligevel er der situationer, hvor man kan komme i tvivl. 

Det oplagte er at tjekke promillen dagen efter en lystig aften. Hvornår er det forsvarligt og sikkert at køre hjem? Her kan enhver komme i tvivl. 

Men også hvis man nøjes med et eller to glas til en middag eller festlig aften, kan det være rart at være på den sikre side. Det kan lade sig gøre med et alkometer, og den slags findes i flere prisklasser. 

Vi har fundet seks løsninger til priser fra 129 kr. til 7.495 kr.

Alkometer med Bil Magasinet: 129 kr.

Den billigste (og mest underholdende måde) at få et alkometer på, er ved at tegne et abonnement på Bil Magasinet. Vi har nemlig et tilbud, hvor du får et alkometer som velkomstgave. 

Promille-målingen i et apparat i denne prisklasse er behæftet med en vis usikkerhed, men det fungerer til en grundlæggende måling af din tilstand. Vi kan desværre ikke tilbyde kalibrering af alkometeret, så over tid bliver det mindre præcist. Til gengæld er prisen for selve måleren lavere, end kalibrering af andre alkometre koster.

Find det hos bilmagasinet.dk

AlcoTrx FCA30: 499 kr.

Lidt mere præcision får man med FCA30. Det fungerer med brændselscelle-teknologi, som er den, der benyttes i professionelle apparater. Det er super simpelt at benytte, og giver en klar indikation om, hvordan situationen ser ud. 

Man kan ikke forlade sig på, at den viser rigtigt, i forhold til, om man rent faktisk må køre bil, men det kan eksempelvis bruges over en dag, så man kan følge med i udviklingen af promille. Dog skal man huske, at der skal gå mindst 20 minutter fra man har indtaget alkohol, til en brugbar måling kan foretages.

Som med alle alkometre skal også dette kalibreres mindst en gang om året, hvilket importøren tilbyder at gøre for 259 kr.

Find det hos Imerco.dk

BACtrack C8: 999 kr.

BACtrack er en fiks lille sag på 6 x 5 x 1 cm , der bare vejer 57 gram. Den er let at have med og fungerer uden løse mundstykker, så den er tænkt til personlig brug. Bil Magasinet har ikke testet denne, så vi kan ikke sige noget om funktion og præcision.

Den fungerer med brændselscelle-teknologi, som er den bedste løsning, og den har indbygget bluetooth, så man kan aflæse og bruge alkometeret via en app på mobiltelefonen. Importøren tilbyder ikke kalibrering

Find den hos alkotest.dk

AlcoTrx Pro100: 1.499 kr.

Vil du have større præcision og dermed troværdighed i målingen, findes den i Pro100. Importøren lover nøjagtighed på +/- 5 pct. ved 0,5 i promille. Vores test afslører pæn og brugbar nøjagtighed. Man kan med fordel puste flere gange, for at få et klar billede af, hvordan det står til, men det er nemt. Alkometeret er klar til et nyt pust efter få sekunder.  

Som med alle alkometre skal også dette kalibreres mindst en gang om året, hvilket importøren tilbyder til 259 kr.

Find det hos Imerco.dk

ALP-1: 2.795 kr.

Ifølge importøren er ALP-1 tæt på professionel standard, og præcisionen er angiveligt 95 pct fra 0,1 til 1,0 promille. ALP-1 har hukommelse med tidsangivelser for 500 målinger, men det kan tage 1.000 pust, før det skal kalibreres. Som alle andre alkometre skal det ske mindst en gang om året, hvilket importøren tilbyder for 325 kr. Bil Magasinet har ikke testet ALP-1.

Find det hos testdig.dk

Lifelog FC10: 7.495 kr.

Vil du være på den helt sikre side, er Lifelog FC10 svaret. Her får du et professionelt alkometer af samme type og model, som politiet og andre offentlige instanser bruger. Her er visningen præcis ned til decimaler, og konsistent ved flere pust.

Brugen af måleren er simpel, og den er hurtig til at varme op og hurtigt klar igen efter et pust. I begge tilfælde fortæller displayet om udviklingen. 

En årlig kalibrering fås hos importøren for 695 kr.

Find det hos testdig.dk

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...