FARS DAG! Vi har fundet de perfekte bilgaver til verdens bedste far

Fars dag er lige om hjørnet, og i den anledning har vi fundet en stribe gaver, som din far helt sikkert vil blive glad for, hvis han har bare en smule benzin i blodet.

3. juni 2020 af Anders Richter

Gode idéer til fars dag!

Fars dag er lige rundt om hjørnet, og hvis du stadig er i tvivl om, hvad du skal give din far, for at vise, du sætter pris på ham, så følg med her. 

Vi har nemlig lavet en liste over 5 ting, din far med sikkerhed vil blive glad for at få i gave, og prisniveauet strækker sig over hele spektret, så der bør være noget for enhver. 

1 | Type 7: Volume 1

Hvis du har en Instagram-profil, skal du huske at følge “@type7”, som er Porsche’s online-magasin, der dog også handler om meget mere end mærket. Det unikke er, at Type 7 lægger hele artikler op på Instagram, hvor du kan læse dem. Nu er de alle sammen blevet samlet i en flot og lækker coffee-table-bog, der hedder Type 7: Volume 1. Fantastiske billeder og historier om alt fra biler til arkitektur. 

Du får både en lang række fine historier, og de er endda også velskrevet og dens fotos er i særklasse. Alt i alt giver bogen rigtig meget værdi for pengene. 

  • Bogen udgives af forlaget Delius, Klasing & Co og er på engelsk. 
  • Se mere på: elferspot.com
  • Pris: 375 kr.

2 | Breitling Bentley Mulliner Edition ur

Ok, så 375 kr. er alt for lidt for dit budget. Vi rykker lidt helt op i den anden ende af feltet med dette Bentley-ur fra Breitling: Mange bilproducenter er forbundet med ure og omvendt, hvilket også er årsagen til, at Bil Magasinet ofte tester og skriver om armbåndsure. Det længste samarbejde mellem en bil- og en urproducent er ifølge parterne selv bilmærket Bentley og urproducenten Breitling. 17 år har parterne arbejdet sammen, og alle Bentley-modeller kan leveres med et analogt Breitling-ur på instrumentbordet.

Breitling har netop lanceret en ny og særlig Bentley-version af sin Premier-model: Breitling Premier Bentley Mulliner Limited Edition hylder ikke bare Bentley men også den særlige karrosseri-afdeling Mulliner, som er blevet aktuel med bilen, du kan læse mere om på side 58. Uret bliver produceret i 1.000 eksemplarer. Alle med blå rem i alligatorskind med almindeligt spænde eller foldespænde. Uret måler 42 mm og er monteret i rustfri stålkasse med Breitling’s eget automatiske Caliber 01-værk, der består af 346 komponenter. Det automatiske værk har en energireserve på 70 timer. 

Så er din far Bentley-mand, er der ingen vej udenom – hvis altså du lige kan smide 59.500 kr. på bordet...

3 | Blaupunkt Youngtimer radio

Går din far op i at holde sin youngtimer-søndagsbil original, må han ofte lide med en dårlig radio uden mulighed for digital modtagelse. Det problem løser Blaupunkt med en ny udgave af den ikoniske radiomodel kaldet Bremen, som var en udbredt model til original montering midt i 80'erne. Som originalen har den nye Blaupunkt Bremen port til kassettebånd, men bag klappen er der i virkeligheden port til USB og SD-kortlæser samt almindeligt mini-jackstik. Radioen kan desuden modtage DAB-radio og opkobles via Bluetooth.

4 | Abonnement på Bil Magasinet

Hvis din far allerede har et armbåndsur, en radio i sin Youngtimer, og tunge bøger på natbordet, så er et abonnement på Bil Magasinet lige sagen – jep, vi kunne ikke dy os for at lave lidt reklame, men hvad regnede du med? Vores billigste abonnement består pt. af et tilbud, hvor du får 3 blade for 99 kr. Der findes dog også en stribe andre tilbud i vores shop, hvor du kan få en alkotester med i købet for få kroner ekstra, eller et sæt trådløse høretelefoner, vi netop har fået på lager. 

Få en forsmag på vores seneste blad hér!

5 | Lego Technic Lamborghini Sián

Lego har netop lanceret sit seneste 4-hjulede køretøj, som er en Lamborghini Sián delt op i 3.696 klodser. Det kunne jo være et perfekt byggeprojekt, du kan udføre sammen med din far. Når I er færdige, står I med en Lamborghini i størrelse 1:8, som har saksedøre, en bagspoiler, der kan slås op og en fuldt funktionsdygtigt 8-trins sekventiel gearkasse.

Bil Magasinet har skrevet en længere artikel om bilen, du kan læse mere om ved at klikke her! 

  • Se mere på lego.dk
  • Pris 2.899 kr.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...