Expert-søstrene er blevet elektriske! Men hvilken skal du vælge?

Én kommer som personbil, en anden har ikke engang DAB+ radio som standard. Hvilken skal du vælge, og hvad koster den? Læs med her!

19. april 2021 af Frederik Hauschildt
Peugeot e-expert Opel Vivaro-e Toyota Proace Electric el varebil
© Peugeot

Peugeot e-Expert

e-Expert er Peugeots svar på en varebil på størrelse med Transit Custom, men på eldrift. Peugeot e-Expert udbydes i tre forskellige længder, navngivet hhv. L1, L2 og L3. Der findes yderligere to batteripakker, på henholdsvis 50 kWh og 75 kWh. Det giver en ca. rækkevidde på hhv. 220 km og 320 km, afhængigt af ustyrsniveau. e-Expert kan trække 1.000 kg i påhæng, og kan bære mellem 1.000 og 1.200 kg i lastrummet.

Peugeot e-Expert er, ligesom alle andre varevogne i listen, baseret på PSA's EMP2-platform. Det betyder en fælles drivline på 136 hk/260 Nm (der desuden findes i mange øvrige PSA-biler), fælles batterimuligheder og en overordnet ensrettet opbygning.

Experten i el udmærker sig ved, at den i indstigningsmodellen 'Zap' er den næstbilligste af de tre søskende, som også kommer med ubetinget mindst udstyr. Stadigvæk tilbyder Peugeot en standardgaranti på to år, samt en batterigaranti på, at batteriet ikke falder under 70% kapacitet over otte år eller 160.000 km.

L1

Længde: 4.609 mm

Varerum: 4,6 kbm

L2

Længde: 4.959 mm

Varerum: 5,3 kbm

L3

Længde: 5.306 mm

Varerum: 6,1 kbm

Zap

Indstigningsmodellen Zap er indbegrebet af en indstigningsmodel: Listen over standardudstyr udmærker udstyrsniveauet på flere punkter: Bluetooth/RD6-radioen er ikke DAB+ kompatibel, rattet er justerbart i to akser og som en nyhed er e-Expert som standard udstyret med et 3,5" matrixdisplay i instrumentbrættet.

Den skal dog ikke have for mange hug: Selvom Zap er skrabet, så inkluderer prisen på 234.990 kr. et 50 kWh batteri og en 136 hk/260 Nm drivline. Vil du have fingrene i et 75 kWh-batteri og L2 og L3-størrelserne, skal du som minimum op i næste udstyrsniveau, 'Plus'.

Plus

Plus er for dem, der skal bruge bilen lidt mere, og som er vant til moderne udstyr. For 252.990 kr. får du nemlig aircondition, et 7" LCD-display i centerkonsollen, hvorpå både Android Auto og Apple CarPlay kan vises. Dertil kommer også bakkamera og el-justerbar sidespejle med varme.

Plus kommer både med 75 kWh og 50 kWh-batteri i L2 og L3. Med 50 kWh-batteriet koster det 256.990 kr. i L2, og 263.990 kr. i L3. Vil du op i 75 kWh skal du af med mindst 301.990 kr. for L2, og 304.990 kr. for L3.

Premium

Som navnet antyder, for forvandles e-Expert i premium-udstyret. Her er Xenon-lygter, indfarvede kofangere og LED-kørelys. Fra dette trim fås også ModuWork-systemet, der tillader at passagersædet foldes væk, hvilket giver plads til længere gods i bagagerummet.

På samme måde som Plus, kommer Premium med både 75 kWh og 50 kWh-batteri i L2 og L3. Med 50 kWh-batteriet koster e-Expert 262.990 kr. i L2, og 268.990 kr. i L3. Vil du op i 75 kWh skal du af med mindst 307.990 kr. for L2, og 309.990 kr. for L3.

Ultimate

Ultimate er dér, hvor du får absolut mest udstyr med Peugeot e-Expert. Her får du nøglefri adgang, 17" alufælge, elektrisk skydedør og head-up display.

Ultimate tillades kun i sammenkobling med 75 kWh-batteriet. Det koster i L2-varianten 327.990 kr. og i L3-varianten 329.990 kr.

Peugeot e-expert Opel Vivaro-e Toyota Proace Electric el varebil
Toyota Proace Verso Electric

er personbilsvarianten af Proace Electric, der huserer op til ni mennesker.

© Toyota

Toyota Proace Electric

Toyota Proace Electric er Toyotas version af den Peugeot-byggede el-varebil. Det er også Toyotas første batteridrevne elbil på det danske marked, og skal markere et skift for Toyota, hvorfra Toyota fremover vil søge mere mod eldrift end de hidtidigt har gjort. Proace Electric kan på samme måde som e-Expert lastes med 1.000 kg, og trække endnu 1.000 kg.

Drivlinen er identisk mellem alle de fire varevogne, men alligevel afviger Toyotas rækkevidde en smule: Proace Electric er WLTP-godkendt til at køre 230 km på 50 kWh-batteriet, og 330 km på 75 kWh-batteriet. Desuden kommer Toyota kun i to længder i Danmark, som svarer til henholdsvis L2 og L3.

Til sidst er Toyota Proace Electric den eneste af de fire, der i Danmark lander som personbil, ved navn Proace Verso Electric. Her er otte til ni sæder, tonede ruder og op til to elektriske skydedøre, alt sammen fordelt ud på tre udstyrsniveauer.

Toyota har i skrivende stund ikke udgivet en komplet prisliste på Proace Electric, og visse udstyrsniveauer er derfor uden pris indtil den officielle lancering i maj. Alligevel kan Toyota allerede nu sige, at de udbyder en treårig garanti på Proace-modellerne, og at batteriet på samme måde som Peugeot er dækket af otte års garanti med kilometerbegrænsning på 160.000 km.

Medium

Længde: 4.959 mm

Varerum: 5,3 kbm

Long

Længde: 5.306 mm

Varerum: 6,1 kbm

Base++

Toyotas indstigningsmodel er en smule bedre udstyret end Peugeots. 16" stålfælge, 3,5" LCD-skærm i instrumentbordet, DAB+ radio og elektrisk justerbar sidespejle. Værd at nævne er, at Toyota Proace Electric som standard er udstyret med Smart Cargo System, der hos Peugeot kaldes ModuWork. I udstyrsniveauet Base++, har Proace Electric også en tophængslet bagklap, frem for en splitbagdør.

Base++ starter fra 259.900 kr. før moms i Medium-størrelsen. Her får du 50 kWh-batteriet, og hvis du vi have 75 kWh i stedet, koster Base++ fra 304.900 kr.

Platform Cab

En tillægspakke til Base++ hedder Platform Cab, og den fjerner kassen bag førerhuset, så denne kan ombygges. Dette fjerner desuden muligheden for 75 kWh-batteriet, og tilføjer en 7" touchskærm.

Comfort Master

Comfort Master tilføjer komfortudstyr til kabinen, såsom en 7" touchskærm med Apple CarPlay og Android Auto, bakkamera, nøglefri betjening og læderrat. Dertil kommer også hjulkapsler til de 16" stålfælge og et sæt indfarvede kofangere.

Hvorvidt udstyrsniveauet Comfort Master er kompatibelt med Long-størrelsen og 50 kWh-batteriet er endnu uvist: Indtil videre vides kun, at Comfort Master i Long-størrelsen med 75 kWh-batteri koster fra 329.900 km.

Proace Verso

Proace Verso Electric er personbils-varianten af Proace Electric. Denne er sat op i tre udstyrsvarianter, og lanceres i Danmark i de samme to størrelser, som varebilen også gør.

Prisen opgives for denne variant med moms.

Combi

Combi er det billigste udstyrsniveau, der lanceres i Danmark. I store træk følger den Base++ fra varebilen, men med småting såsom tonede bagruder, tågelygter og en splitbagdør tilføjet. I Medium-størrelse med 50 kWh-batteri har Proace Verso Electric ni sæder, og et prisskilt på 399.900 kr. med moms. Combi vil også sælges i Long-størrelsen, men prisen hertil er ukendt.

Shuttle

Shuttle er det mellemste udstyrsniveau for Proace Verso, og også her følges varebilen og personbil ad. Udover opdateringerne fra Comfort Master, har Shuttle fået en støjreducerende forrude, gardinairbags ved alle sæderækker og et fuldautomatisk klimaanlæg både foran og bagi.

Det vides endnu ikke om Shuttle kommer til at lancere i varianter Medium, men det vides med sikkerhed, at bilen i Long-størrelse med 75-kWh-batteri også sælges med dobbelte skydedøre.

Family

Family er en tilføjelse til Shuttle, der hæver niveauet en smule mere i Proace Verso. Her får du 17" stålfælge med hjulkapsler, et gulvtæppe der dækker hele kabinen og justerbare ryglæn på anden og tredje række. Her er også en tophængslet bagklap med oplukkelig rude.

Vi ved med sikkerhed, at dette udstyrsniveau ikke bliver markedsført i Medium-størrelse, og derfor heller ikke med 50 kWh-batteri. Prisen er endnu ukendt.

Peugeot e-expert Opel Vivaro-e Toyota Proace Electric el varebil
© Bil Magasinet

Opel Vivaro-e

Opel Vivaro-e er den af de fire varevogne, der umiddelbart har mest standardudstyr. Naturligvis deler den drivline med søsterbilerne, og det betyder 136 hk/260 Nm, samt batterimuligheder på både 50 kWh og 75 kWh, der giver i omegningen af hhv. 220 km og 320 km. Indstigningsmodellen er også topudstyret, den hedder 'Enjoy' og den virker umiddelbart relativt komplet. Opel giver også to års garanti på Vivaro-e, men det lader ikke til, at garantien strækkes til otte år for batteriet.

Størrelsen er også i to ordener: L2 og L3 er præcis samme størrelse, som de er hos Peugeot.

L2

Længde: 4.959 mm

Varerum: 5,3 kbm

L3

Længde: 5.306 mm

Varerum: 6,1 kbm

Enjoy

De 7" touchskærme, der på de øvrige varevogne var en del af en udstyrsvariant, er på Vivaro-e standard. Det gælder også læderrat, armlæn og splitbagdøre. Standardpakkerne Easy-pakke og Sikkerhedspakke tilføjer et 2-zonet klimaanlæg, nøglefri betjening og bakkamera.

Enjoy sælges i tre forskellige sammensætninger: En L2V2 giver 50 kWh strøm i den korte L2-størrelse, der starter ved 269.990 kr. L3V2 øger længden, men bibeholder 50 kWh-batteriet, og det koster 279.990 kr. L3V1 leverer den længste Vivaro-e med det store 75 kWh-batteri til 309.990 kr.

Peugeot e-expert Opel Vivaro-e Toyota Proace Electric el varebil
© Citroën

Citroën ë-Jumpy

Citroën ë-Jumpy er den billigste og mest solgte af de fire søstre: Alligevel er bilen lanceret med Citroëns egen toårige garanti, samt en otteårig og 160.000 km garanti på, at batteripakken ikke falder under 70% kapacitet. Batterier, der naturligvis kommer i 50 kWh og 75 kWh-versioner, præcis som på øvrige varebiler. I Jumpy giver de hhv. 230 km og 330 km i rækkevidde.

ë-Jumpy kommer i tre længdemuligheder, L1, L2 og L3. Dertil kommer indstigningsmodellen uden navn, samt Fleetline og Masterline som udstyrsniveauer.

L1

Længde: 4.609 mm

Varerum: 4,6 kbm

L2

Længde: 4.959 mm

Varerum: 5,3 kbm

L3

Længde: 5.306 mm

Varerum: 6,1 kbm

Indstigningsmodellen

Indstigningsmodellen starter fra 229.990 kr., ekskl. moms, og det indebærer det lille 50 kWh-batteri og den kompakte L1-størrelse. Udstyret inkluderet er blandt andet aircondition, justerbart føresæde og varme i sæderne.

Fleetline

Fleetline opgraderer med 7" touchskærm med Apple CarPlay og Android Auto, og bakkamera. Det, og et 50 kWh batteri i L2-længden koster 219.990 kr. ekskl. moms. 

Masterline

Masterline tilføjer til Fleetline med ting som læderrat, elspejle med automatisk foldefunktion og nøglefri adgang. Der tilføjes også tågelygter til eksteriøret. For 279.990 kr., får du Masterline-udstyret i L3-størrelse med 75 kWh batteri.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...