Er du klar til at køre på skiferie? Her er 5 tips, der gør din tur nemmere og mere sikker

Har du styr på reglerne for vinterdæk, pigdæk og snekæder i de forskellige lande? Der er nemlig stor forskel på de enkelte landes krav til bilens sikkerhedsudstyr...

27. januar 2018 af Mathias Brandt

1. Husk vinterdæk til vinterkørsel

Det er nærmest en selvfølgelighed, når du begiver dig på skiferie. Et vinterdæk er tilpasset lavere temperaturer og designet til kørsel på sne og is. Det sikrer et bedre vejgreb og gør vinterdækket til den eneste sikre løsning om vinteren. I mange europæiske lande er det lovpligtigt at køre med vinterdæk i om vinteren.

2. Hav en mønsterdybde på minimum 4 mm.

Dækkets mønsterdybde er afgørende for, at vinterdækket kan gribe effektivt fat i både dyb sne og fastkørt is. Jesper Sørensen der er teknisk chef hos Bridgestone anbefaler en mønsterdybde på mindst 4 mm, også selvom dansk lov kun kræver 1,6 mm. Med en mønsterdybde på mindst 4 mm undgår du samtidig bøder på din tur rundt i Europa. I Norge og Sverige skal vinterdæk som minimum skal være 3 mm, mens Tyskland kræver 4 mm.

3. Kend reglerne om snekæder

Hvis turen går sydpå, skal du være opmærksom på, at Italien, Østrig og Schweiz kræver snekæder i perioder om vinteren, hvor der er skiltet med det. Skiltningen kan være midlertidig, så du ved aldrig, hvornår du får brug for snekæderne.

4. Test vejforholdene på turen

Kører du under udfordrende forhold som sne og sjap, skal du tjekke, om du har ordentligt vejgreb. Test bilens greb og bremseevne ved at træde på bremsen, indtil hjulene låser. På lange ture skal du gentage testen for at overvåge grebet løbende.

Gør kun én ting ad gangen, når du kører i glat føre. Brems før du kører ind i svinget, mens bilen stadig kører ligeud. Løft foden fra bremsen, før du kører ind i svinget, så kan du bruge hele det tilgængelige greb til at styre. Vent med at accelerere, til du retter op, når du kører ud af svinget. Med denne teknik har du langt mere kontrol under opbremsning, styring og acceleration.

5. Få styr på dokumenter og udstyr, du SKAL have med:

  • Bilens registreringsattest
  • Advarselstrekant
  • Brandslukker
  • Førstehjælpskasse
  • Alkoholtester,
  • Gule refleksvest
  • Ekstra pærer.
  • Tjek om du har abonnement på vejhjælp, som dækker på jeres destination og på turen derned. Det er en god ide at kode telefonnummeret til vejhjælp ind i din telefon.


Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.