Dyre biler er blevet billigere, men følgeudgifterne er ikke faldet

Bil Magasinets reservedelsprisindeks er en god indikator for, hvad det koster at holde en bil kørende. Vi har lavet indekset i mere end 20 år, og det har aldrig været højere!

2. maj 2018 af Mikkel Thomsager

Bil Magasinets reservedelsprisindeks er en god indikator for, hvad det koster at holde en bil kørende. Vi har lavet indekset i mere end 20 år, og det fungerer stadig.

Formlen er ret simpel. Vi spørger til 11 gængse reservedele, dividerer tallet med indekstallet og ganger med 100. Så har vi indeks for en given bil.

Selve indekstallet, som vi dividerer med, finder vi ved at spørge til 11 gængse reservedele for de ti mest solgte biler året forinden. 

Da vi spurgte til de 10 mest solgte biler i 2017, steg indekstallet med hele 21 procent fra 13.233 til 16.047.

Forklaringen er ganske enkelt, at listen over de ti mest solgte biler for 2017 inkluderer flere større og dermed dyrere bilmodeller end hidtil. 

Flere mellemklassebiler

Mens top ti før 2017 udelukkende har indeholdt mikro- og minibiler, så kom både VW Golf, VW Passat og Nissan Qashqai med på top ti fra 2017. Det hæver gennemsnitstallet for de 11 gængse reservedele med 2814 fra 13.233 til 16.047, svarende til 21 procent.

Hvilke 11 dele vi spørger til, kan du se herunder, hvor vi har opregnet priserne for den Opel Insignia OPC Sport Tourer, vi lavede brugttest af i BM #1806, som er på gaden nu.

De 11 dele står opregnet i brugttesten i hvert eneste nummer af Bil Magasinet, og indekset oplyses i alle større biltest i Bil Magasinet, som du kan tegne abonnement på her. 

Sådan udregnes reservedelsprisindekset

Opel Insignia OPC Sport tourer 

Oliefilter 233 kr.
Luftfilter 218 kr.
Udstødning 9.564 kr.
Bremseklodser for 2.880 kr.
Bremseskiver for 10.342 kr.
Bremseklodser bag 638 kr.
Bremseskiver bag 1.934 kr.
Støddæmpere for 2.278 kr.
Forrude 5.940 kr.
Forlygte 4.324 kr.
Baglygte 1.518 kr.
I alt 39.869 kr. 

Delt med 16.047. Gange 100. 

Giver et reservedelsprisindeks på 248

Måske er du interesseret i...