Honda E Mini Cooper SE

Elbiler på udebane – vi tester Honda e mod elektrisk Mini

De ser sjove ud, er kvikke i optrækket, proppet med gadgets og skabt til et pulserende liv i byen. Men er der noget ved ­elbilerne Mini Cooper SE eller Honda e?

8. september 2020 af Søren Juul

Elbilsduel | Mini Cooper SE vs. Honda e

Der er nærmest gået sport i at udskamme fossilbilen, så du er lovligt undskyldt, hvis du ikke gider høre mere brok og nu vil have bil med kabel. Heldigvis behøver den ikke være kedelig. Den elektriske Mini Cooper SE ligner sin benzinslubrende fætter Cooper S, bortset fra lidt grønt tingeltangel på eksteriøret, en vindglat snude uden grill og det manglende udstødningsrør. Den har 184 hk under motorhjelmen og koster fra 265.000 kr. Luksusversionen med Maximise-udstyr koster 300.100 kr., hvilket stadig gør den til et røverkøb i forhold til den mest skrabede Cooper S med 192 hk til 339.400 kr.

Ved siden af holder Honda e og tiltrækker sig vild opmærksomhed overalt med sit nuttede design, der fremtidsfortolker en Civic fra 1972. Modsat Mini'en er den skabt fra bunden som en elbil og stiller med baghjulstræk, en perfekt vægtfordeling på 50:50 og et lavere tyngdepunkt end centermotorsportsvognen Honda NSX. Den starter ved 277.100 kr. med 136 hk, men stiller i denne test med 156 hk og topudstyr Advance til 299.500 kr. 

Honda E

Skabt til et liv i storbyen

Begge testbiler er skabt, og bliver markedsført, til et liv i byen, for de kommer fremad med små batteripakker, der giver en begrænset rækkevidde på lidt over 200 km i følge WLTP-normen. I praksis er det endnu værre. Med hastigheder op til og under fartgrænsen på motorvejen formåede jeg at lokke mellem 125 og 150 km ud af bilerne, før de fik akutte el-abstinenser og skulle forplejes i en ladestander. Det er til at blive vanvittig af, hvis du er vant til friheden i en fossilbil og skal pendle 100 km hver vej og må slås om ladestander på din arbejdsplads med kolleger, der lige skal hælde el på en plug-in hybrid. De to har derfor kun relevans, hvis du skal småpendle og installerer en lader derhjemme. 

Honda E Mini Cooper SE

En tur på Sjællandsringen

Vi lokker bilerne ud af deres komfort-zone i byen for at måle deres dynamiske talenter på og omkring Sjællandsringen i Tune. På forhånd har vi lokaliseret en Clever 50 kW-hurtiglader i Roskilde med et CSS-stik, der kan fylde batteriet 80 pct. op på lidt over en halv time. Så vi kan træde på sømmet og stadig komme hjem til redaktionen uden at spilde alt for meget tid. Ved en almindelig, offentlig lader er særligt Honda'en slem til at slå rødder.

Dens Type 2-stik er kun 1-faset og lader kun med op til 3,7 kW, hvorfor den bruger over otte timer på at fylde batteriet helt op. Det er ikke på niveau med dagens standard og betyder, at du ikke får meget ud af at sjatlade, mens du shopper i byen. Mini'en kan suge el gennem tre faser med op 11 kW gennem Type 2-stikket, så en opladning til 100 pct. bør teoretisk kunne gøres på 3,5 time.

Mini Cooper SE

Mini Cooper SE får sved på panden

Fotografen står klar med telelinsen for at dokumentere den elektriske Mini's bevægelser på keglebanen. En benzindrevet Mini Cooper S er ikke verdens hurtigste bil, men den har altid elsket en svingom på snørklet asfalt. Det plejer at være en fornøjelse at arbejde med det tunge styretøj og mærke den præcise fornemmelse af dækkenes opførsel og position samt balancen i bilen. Det er desværre ikke tilfældet i en Cooper SE, som straks får sved på panden. Med anstrengte hyl fra forhjulene tigger den om at blive fritaget for den hidsige eksercits mellem keglerne.

I forhold til en Cooper S har den taget 165 kg på, og de virker uheldigt fordelt. Batteripakken består af 12 moduler fordelt i en T-form under bagsædet og i kardantunnelen, mens elmotoren fra BMW i3 ligger i en stålramme ude foran. Konstruktionen stjæler ikke plads i kabinen, men kraftigere fjedre øger frihøjden med 18 mm og piller ved balancen i bilen. Mini'en føles tung, som var den pansret.

Mini Cooper SE

Mini Cooper SE's Kabine er proppet med udstyr – og sportsrattet er værdigt til at sidde i den vilde topmodel Mini John Cooper Works.  

Mini'ens hjemmebane er Strandvejen

På den positive side stryger Cooper'en kvikt afsted uden tøven ved igangsætning og uden gearskift. 0 til 100 km/t tager 7,3 sek., og gamle Mini-fans vil føle sig hjemme, for betjeningen og den hyggelige instrumentering er som den plejer bortset fra den digitale skærm bag det fede rat, som ligner det, du får i über-GTI'en Mini John Cooper Works.

I det hele taget har Mini gjort sig umage med at servere de træge køreegenskaber og den begrænsede aktionsradius med forsødende udstyr og design. Testbilen har Minilite-inspirerede fælge, skærmforøgere og baglygter med Union Jack-optik. Selv på basisversionen til 265.000 kr. forkæles man med sports­sæder, varmepumpe, klimaanlæg, Apple CarPlay og fartpilot, men testbilen kan også prale af et velspillende Harman Kardon-anlæg, navigation, adaptive LED forlygter, et dobbelt panoramaglassoltag og "Mini Yours"-læderinteriør, som får testbilen til at føles som noget, der er på hjemmebane på Strandvejen i Hellerup. 

Honda E

Honda e mestrer de dynamiske udfordringer

Honda e dribler provokerende ubesværet gennem keglebanen, mens Mini'en kan se surmulende til. Med træk på baghjulene forbliver styretøjet let og præcist, også når du træder på speederen. Du kan tilmed få den til at vrikke lidt med bagdelen, når du kører til gennem en rundkørsel. Det er sjovt at køre Honda e, som føles letbenet af en elbil at være. Japaneren har godt fat i asfalten med sine brede Michelin Pilot Sport-dæk. I modsætning til Mini'en drager den fordel af at være en elbil: den drejer skarpt, som lavede du en håndbremsevending, og i stedet for en konventionel gearstang vælger du gear med pladsbesparende knapper.

Der er heller ingen pladsoptagende kardantunnel i kabinen, som er rigget til med digitalt isenkram, der får Mini'en til at føles rustik som et billedrørs-TV. Hele instrumentbordet er skærme, fem styk i alt, hvor de yderste transmitterer et billede fra kameraerne, der fungerer som sidespejle. Det er mere end en gadget, for de er nemme at få øje på og gavner udsynet ved de forreste sideruder.

Der kan dog være et problem bag ­rattet: Den langlemmede delegation af testholdet får ufrivilligt ramt knappen til sædevarmen med højre knæ under kørslen, hvilket er det sidste, man ønsker på en sommerdag i en elbil, hvor du sparer på klimanlægget for at spare på elektriciteten.

Honda E

Rækkevidden lider på Sjællandsringen

Den friske kørsel på Sjællandsringen er gift for rækkevidden, så vi siger farvel efter tre kvarters motion for finde friske forsyninger i Roskilde. 

Honda'en er klart den sjoveste, når vejen slår et sving, og det bedste selskab, når det bare går ligeud. Affjedringen er overraskende behagelig, og virker mindre stresset af at skulle transportere batterier end Mini'ens. Den adaptive fartpilot hjælper med at styre og holde hastigheden. Honda e ligger stabilt, hvis du vil udnytte topfarten på 145 km/t. Det eneste jeg savner fra Mini'en, er musikanlægget, de mere velstøttende forsæder, den lidt kvikkere acceleration og det marginalt større bagagerum.

På taget af Føtex i Roskilde længes de to hjem til storbyen. Jeg snupper den mest fremadskuende og nytænkende, som dog forlanger et skud elektroner fra den effektive CSS-pistol fra Clever, før Honda e kan fragte mig hjem.

Mini Cooper SE

Vi synes

Den elektriske Mini skuffer, mens Honda e er en lille charmetrold, der i afmålte doser kan få selv den mest forhærdede fossilbil-entusiast i godt humør. Rækkevidden er dog håbløs i begge biler på den anden side af bygrænsen, så overvej alternativer, hvis du skal pendle i en elbil.  

Vinder | Honda E

Honda e er et forfriskende bud på en elbil, der leverer klassisk køreglæde ved hjælp af moderne teknologi og en futuristisk kabine. Dens lille batteri giver desværre gammeldags rækkeviddeangst med i købet.

Andenplads | Mini Cooper SE

Den elektriske Mini ser sjov ud på papiret, men er en halvhjertet elbil med en skuffende rækkevidde, der vil få baghjul af sin fossilfætter – ­og ­efterlades i støvet af den mere rappe og nytænkende Honda e.

Mini Cooper SE

    • Pris: 300.100 kr.
      • Opbygning
        • Motor: Elmotor, 32,6 kWh batteri
        • Effekt: 184 hk
        • Moment: 270 Nm
        • Hjulophæng for/bag: McPherson/multiledophæng
        • Transmission: 1 gear, forhjulstræk
        • Bremsesystem for/bag: Ventilerede skiver/skiver
      • Præstationer
        • 0-100 km/t: 7,3 sek.
        • Topfart: 150 km/t
        • Maks. ladehastighed: 50 kW
        • Rækkevidde (WLTP): 210 km
      • Dimensioner
        • Mål (L/B/H): 385/173/143 cm
        • Akselafstand: 250 cm
        • Vægt/last/påhæng: 1.440/330/0 kg
        • Bagagerum 211-731 liter
      • Dæk (testbil):
        • Hankook Ventus S1 Evo3
        • 225/45R17 sommerdæk
      • Økonomi
        • Reserveprisindeks: 107*
          • Garanti (mekanik/lak/rust): 2/3/12 år
          • Årlig afgift: 660 kr.

        Honda e Advance

        • Pris: 299.500 kr.
        • Opbygning
          • Motor: 1x Elmotor, 35,5 kWh batteri
          • Effekt: 154 hk
          • Moment: 315 Nm
          • Hjulophæng for/bag: McPherson/tværsvingarme
          • Transmission: 1 gear, baghjulstræk
          • Bremsesystem for/bag: Ventilerede skiver/skiver
        • Præstationer
          • 0-100 km/t: 8,3 sek.
          • Topfart: 145 km/t
          • Maks. ladehastighed: 50 kW
          • Rækkevidde (WLTP): 210 km
        • Dimensioner
          • Mål (L/B/H): 390/175/151 cm
          • Akselafstand: 253 cm
          • Vægt/last/påhæng: 1.542/327/0 kg
          • Bagagerum 171-571 liter
        • Dæk (testbil):
          • Michelin Pilot Sport 4

          • 225/45R17 sommerdæk
        • Økonomi
          • Reserveprisindeks: ikke oplyst
          • Garanti (mekanik/lak/rust): 3/3/12 år
          • Årlig afgift: 660 kr.

        Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

        Måske er du interesseret i...