tesla model y


© Søren Juul

Derfor bruger elbiler SÅ meget strøm på motorvej

Elbil-ejere ved, at det koster uforholdsmæssigt meget mere energi, at køre på motorvej. Årsagen er ret enkel

18. maj 2023 af Mikkel Thomsager

Halvdelen af energien går tabt

Benzin- og dieselbiler har typisk et forudsigeligt forbrug af brændstof både i byen, på landevejen og på motorvejen.

Det har elbiler ikke, for de har typisk meget lavere forbrug i byen og i blandet kørsel, men et langt højere forbrug på motorvejen. Hvad er årsagen til det?

Det skyldes paradoksalt nok, at elbilen faktisk er bedre til at udnytte energien – det man kalder energieffektivitet.

Benzinmotoren er dårligst til at udnytte energien i brændstoffet. Dieselmotoren udnytter det generelt lidt bedre, men begge omdanner mindre end halvdelen af brændstoffets energiindhold til egentligt arbejde. Det meste går tabt i friktion og udvikling af varme.

tesla model y

Tesla Model Y er en af de elbiler på markedet med lavest forbrug af energi. Alligevel bryder den sig ikke om motorvejskørsel over længere afstande.

© Søren Juul

Mangler du den perfekte adventsgave?

Lige nu kan du få Elbil Revyen 2022 til HALV PRIS! For kun 99,95 kr får du bogen på 164 sider og en mikrofiberklud fra Turtle Wax - og så er det endda inklusiv levering, men uden binding!

Find tilbuddet her!

Artiklen fortsætter længe nede...

Elmotor er 85-95 pct. effektiv

Sådan fungerer elmotoren ikke. Den omdanner 85-95 procent af energien i batteriet til arbejde, mens kun en lille del af energien går tabt i friktion og varmeudvikling.

Jo højere hastighed, des større er energitabet i friktionsvarme i drivline og dæk.

Hertil kommer luftmodstanden, der stiger med hastigheden.

Øger man hastigheden fra 100 km/t til 110 km/t – og dermed med 10 pct. – øges luftmodstanden med mere end 20 pct. Da luftmodstanden er den dominerende bremsefaktor ved så høje hastigheder, spiller den særligt ind for elbiler. Vindmodstanden har også betydning for en fossildrevet bil, men her er den kun en af mange faktorer, der stjæler energi, og det påvirker altså den samlede energieffektivitet mindre.

I en benzinbil er det ikke så mærkbart, da halvdelen af brændstoffet så at sige fyres af til kragerne – energieffektiviteten øges endda til en vis grad ved øget belastning. Derudover kan spildvarmen bruges til at varme kabinen op, når det er koldt udenfor. 

Den elektriske motor, som altid er ekstremt effektiv, reagerer derimod ved at forbruge så meget energi, som det reelt kræves, at køre hurtigere. Derfor er høje hastigheder langt mere mærkbare i en elbils forbrug.

elbil på motorvej
© Søren Juul

Elbiler får energi ved at bremse

En elbil bruger sin elmotor til at genindvinde noget af den såkaldt kinetiske energi, som er selve energien i et objekt i bevægelse. Det sker, når man bremser, når hastigheden reduceres eller når bilen triller ned ad bakke.

Benzin- og dieselbiler uden hybridteknologi forbrænder al kinetisk energi i form af friktionsvarme primært i bremserne, hvorimod elmotorer automatisk vender strømmen og fungerer som generatorer, når bilen ikke trækker. Derfor er elbiler ekstra effektive i bymiljø, hvor energitabet i start/stop-trafik er minimalt.

Elbiler er altså stærkt afhængige af de forhold, de køres under, fordi de udnytter energien godt, mens fossildrevne motorer ødsler så meget med energiudnyttelsen, at belastningsgraden har mindre betydning.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...