© mmm.dk

Tip: Sådan opbevarer du vinterdæk

Så er det tid at skifte til sommerdæk. Læs her hvordan du opbevarer dine vinterdæk korrekt

29. april 2011 af Bil Magasinet

Danske bilejere bruger ofte april og maj til at friske bilen op og skifte til sommerdæk. Bilejere, der skifter dæk nu, får slidt deres vinterdæk mindre, så de holder i længere tid. Det kan blive værdifuldt, da alle formentlig skal køre med vinterdæk til efteråret, hvis transportministerens planer om at gøre vinterdæk lovpligtige vedtages.

”Med et dækskifte i løbet af foråret kan man spare penge, fordi vinterdækkene slides mindre og derfor holder længere. Samtidig kører bilen også mere sikkert. Sommerdæk har en kortere bremselængde end vinterdæk på både tør og våd vej, nu hvor vejret er varmere, og temperaturen kommer over 10 grader,” siger Georg Nielsen, adm. dir. hos Continental Dæk Danmark A/S.

Vinter- eller sommerdæk?

* Skift til sommerdæk, når temperaturen er over syv grader. Hvis du fortsætter med at køre på dine vinterdæk, risikerer du, at de slides og ikke kan bruges til næste vinter.

* Tjek mønsterdybden i dine sommerdæk og skift dine sommerdæk ud, hvis der er mindre end 3 mm i mønsterdybden. Loven kræver 1,6 mm.

* Undersøg sommerdækkene for fejl og synlige skader som buler, sprækker og skader i kanten. En jævnlig inspektion af dine dæk er især påkrævet, hvis dine dæk er gamle. I den forbindelse anbefaler Continental, at en professionel inspicerer dækkene.

* Mål lufttrykket i dækkene mens de er kolde. Du kan ofte se det korrekte tryk på indersiden af bilens fordør eller i din bils instruktionsbog.

* Har du ikke plads til dine vinterdæk, kan du ofte få dem opbevaret hos din dækforhandler.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...