© bilmagasinet.dk

Slut med falske dæk historier

Ny mærkning fra 1. juli gør det nemmere at finde gode dæk og sortere de dårlige fra

8. juli 2012 af Mikkel Thomsager

Alle dæk, der fra den 1. juli produceres til salg i EU, skal forsynes med mærket, og fra den 1. november skal mærket være påført alle personvognsdæk, som sælges i EU.

Dog skal du være opmærksom på, at af dæk, som er fremstillet inden den 1. juli, er undtaget. Det gælder en stor del af de vinterdæk, der bliver solgt i den kommende sæson.

Mærkningen gælder tre forskellige parametre:

Den første parameter gælder dækkets rullemodstand, og dækkets evnet til at reducere bilens CO2 udledning. 

Kategorierne er inddelt fra A (grøn) til G (rød). Kategori D benyttes ikke her. Forskellen mellem hver kategori indikerer en besparelse eller øgning af brændstofforbruget på mellem 0.10 og 0.15 liter per 100 kilometer for en bil der kører ca. 15 km/liter.

Den anden parameter gælder dækkets evne til at bevare vejgrebet i vådt føre.

Kategorien kan opregnet i bremselængder, og kategorierne er A til G, hvor D og G ikke benyttes. Forskellen mellem hver kategori svarer til en bremselængde på mellem en og to billængder (eller mellem 3 og 6 meter), når der bremses ved en hastighed på 80 km/timen.

Forskellen mellem kategori A og F er altså mere end 18 meters bremselængde.

Den tredje parameter gælder dækkets støjegenskaber oplevet ude fra. Støjniveauet måles i decibel. Jo flere rammer, der er udfyldt med sort på mærkaten, jo mere støjer dækkene.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...