Udviklere af dæk har længe sammenlignet effekten af glatte blade på vejbanen med sne. Men kan blade virkelig være lige så glatte at køre på som sne?
Det har en gruppe ingeniører fra Ford i Köln undersøgt med et eksperiment.
Det var let at skaffe data om friktionen i sne. Hvert år udføres hundredvis af test i det nordlige Skandinavien for blandt andet at indhente viden om vinterdæks evne til at opnå vejgreb i forskellige typer af sne.
Ford tester friktion i blade
Men der fandtes ingen data på friktionen i nedfaldne blade. Derfor indsamlede man et større antal sække med blade, og strøede dem ud over en teststrækning på Ford's testcenter i Belgien.
For at teste friktionen anvendte man en særlig slæde, der måler hvor glat en overflade er. Konklusionen er, at blade faktisk i nogle tilfælde kan være lige så glatte som sne.
“Det var sjovt at udføre eksperimentet, men det har en seriøs baggrund," fortæller Eddy Kasteel, development engineer, Ford of Europe.
“De fleste bilister sætter farten ned og kører mere forsigtigt i sne, men færre har den samme respekt for veje med blade - der altså kan være lige glatte."
Forsøget er forklarer her: