Goodyear-dæk på størrelse med elefant

Goodyears 63-tommers dæk er fire meter højt og vejer 5,3 ton

14. marts 2014 af Steen Bachmann

Et spørgsmål, som ofte stilles til Goodyear, er ‘hvilket dæk er det største, I fremstiller?’  Svaret er: RM-4A+ Off The Road-dækket i dimensionen 59/80R63, der er så højt som en stor elefant og nogenlunde tilsvarende i vægt.  Det massive dæk er udviklet til at bære hundredvis af tons sten og andre materialer, og det indgår i RM (Rock Mining)-dæksortimentet, som virksomheden producerer.

Det gigantiske 63 tommers (fælgdiameter) dæk sælges til montering på verdens største mine- og gravemaskiner, der typisk benyttes i kul-, guld- og kobberminer.

 

Med en overordnet diameter på 4,023 meter er dækket højere end den tilladte højde for de fleste semi-trailere i Europa (4 meter) og 1 meter højere end en basketballkurv.  Dækkets 5.400 kg er pakket med avanceret teknologi, og det er i stand til at bære en vægt på 100.000 kg ved hastigheder op til 50 km/t.

Dækket har en stålkarkasse- og bæltekonstruktion, og det er præcisionsfremstillet ved hjælp af state-of-the-art- og fuldt integreret dækproduktionsudstyr.  Der er anvendt computersimuleringsværktøjer i forbindelse med dækkets design, og Goodyear arbejder tæt sammen med orginale udstyrsproducenter med henblik på at sikre overholdelse af dækstørrelserne på deres køretøjer. 

Dækket har Goodyears CycleMax-gummislidbanemateriale, der giver mindre varmeudvikling; centerlinjeriller med låseeffekt, der forbedrer stabiliteten og medfører yderligere varmeudledning.  Høj-vinkel-/ikke-retningsbestemte riller giver bedre vejgreb, og en sidevægsfordybning hjælper til at reducere varmeudviklingen.

63"-dækket er tilgængeligt i to dimensioner: 53/80R63 og 59/80R63; med tre slidbanematerialevariationer og to mønsterdybder. Prisen er ikke oplyst.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...