Gennem minefelter uden at udløse minerne

Michelin har udviklet et nyt dæk til mine-rydningskøretøjer, så de kan køre gennem minfelter uden at udløse eksplosioner

9. juli 2014 af Bil Magasinet

Minerydderen SOUVIM II kan køres tværs igennem et minefelt uden at udløse minerne. Dette er muligt, fordi trykket mod underlaget er ekstremt lavt, lavere end fodaftrykket fra et menneske.

Et almindeligt pansret rekognosceringskøretøj udøver et tryk mod underlaget på 5 kg pr. kvadratcentimeter. Udstyret med MICHELIN LX PSI 710/75 R 34 antilandminedæk har den 7,5 ton tunge SOUVIM II et tryk mod underlaget på bare 360 gram pr. kvadratcentimeter. Det er lavere end et 80 kg tungt menneskes fodaftryk, som er cirka 660 gram pr. kvadratcentimeter og - anekdotisk - endda lavere end trykket fra en kanin på 2,5 kg, hvis tryk er 450 gram pr. kvadratcentimeter.

Det gør det muligt at minerydde en strækning på op til 150 km pr. dag ved en gennemsnitsfart på 20 km i timen. Med antilandminedæk kan SOUVIM II køre over flade landminer uden at blive opdaget, og det kan deformeres rundt om spidsen på koniske landminer, uden at de aktiveres.

Den største udfordring har været at håndfremstille og fastgøre et bredt, ti centimeter tykt bånd af skum på en karkasse fra Michelins dæk til landbrugsmaskiner. Karkassen fungerer ved meget lavt dæktryk for at frembringe et så langstrakt aftryk som muligt. Skummaterialet er ekstremt svært at forme og bearbejde. Det tykke bånd af skum dækkes derefter med et tyndt lag gummi, "skim", for at beskytte mod slitage og for at give et bedre greb.

Dermed kan SOUVIM II forsynet med antilandminedæk fra Michelin køres med det rekordlave dæktryk på 0,36 bar.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...