Michelin dæk

Fremtidens dæk skal laves af træ – ikke olie

Det er ikke nok kun at gøre motoren mere miljørigtig. Dækkene består af 80 pct. olie, og det skal byttes ud med træ – ja, du læste rigtigt...

10. juli 2018 af Mathias Brandt

De sorte gummiringe der sidder i hvert hjørne af vores biler, består af 80 pct. olie, og det er en stor belastning for miljøet. Ligesom med alle andre forurenene produkter arbejder dækproducenterne på at finde alternative løsninger. Ifølge Motoring.com.au er den franske dækproducent, Michelin godt i gang med den udvikling.

Hvis du sidder og tror, at vi skal til at køre rundt på træ-hjul, som i en Flintstone-film, så bliver du skuffet. Michelin arbejder nemlig på at bruge træflis til at erstatte de nuværende olie-baserede elastomerer. Michelin håber på at være klar med det første “træ”-dæk i løbet af 2020

Det er ikke kun selve det at fjerne olien fra dækket, der er godt for miljøet. For træer findes alle steder på jorden, hvilket vil sige, at man kan finde råvare, i dette tilfælde træ, meget tættere på fabrikkerne og derved sparer transporten af råvarerene til fabrikken.

Cyrille Roget, kommunikationschef for Michelin’s videns og innovationscenter
Cyrille Roget, kommunikationschef for Michelin’s videns og innovationscenter

Løser miljøudfordringer 

”Vi har et projekt, hvor vi arbejder med træflis. Vi vil bruge affaldstræ fra savværker til at fremstille elastomerer, som bruges i dækproduktionen” siger Cyrille Roget, der er kommunikationschef for Michelin’s videns- og innovationscenter. Han understreger, at dette tegner til at blive en god løsning på fremtidens miljøudfordringer.

For Michelin er det også vigtigt at sige, at bare fordi man skifter materialet ud fra oliebaseret til plantebaseret, skal det ikke gå ud for dækkets egenskaber. 

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...