© bilmagasinet.dk

Er bilen klar til efterårsferien?

Knap halvanden million danskere sætter sig bag rattet i uge 42 for at køre på en kortere eller længere ferie

3. oktober 2013 af Bil Magasinet

Når man tager bilen på ferie, skal man være klar over, at turen kan blive spoleret hvis tandremmen ryger på turen gennem Alperne, eller hvis dækket punkterer på en øde skovvej i Sverige, hvor der ikke er nogen mobildækning. Man kan dog forberede sig bedst muligt ved at tage bilen forbi værkstedet og få den gennemgået inden bilferien.

”Værkstederne kan på meget kort tid gøre bilen ferieklar: Skifte olien, tjekke dæktrykket og mønsterdybden, kontrollere bremser og styretøj og så videre. Hos autobutler.dk kan man som bilejer lynhurtigt få flere tilbud på ferieklargøring så man ikke risikerer at skulle holde efterårsferie i motorvejsrabatten”, siger partner i Autobutler, Peter Michael Oxholm Zigler.

Også tid til at tænke på vinterdæk
Kalenderen siger efterår, og selvom det har været en mild start på årstiden, så begynder temperaturerne at nærme sig et punkt, hvor vinterdækkene har bedre vejgreb end sommerdækkene. Dækbranchens Fællesråd anbefaler nemlig, at man monterer vinterdæk, når temperaturen ryger under 7 grader, hvilket natte- og morgentemperaturerne så småt har sneget sig ned på.

Det er samtidig vigtigt at holde for øje, at der næsten hvert efterår/vinter opstår meget lange ventetider på denne type opgave, når først frosten og sneen sætter ind. Specielt de senere års meget hårde vintre har sat dækcentre og værksteder landet over under gevaldigt pres og det er ikke kun ventetiden der øges.

”Vores tal viser, at der også bliver skruet et hak op for priserne, når travlheden er størst. På baggrund af knap 100.000 forespørgsler viser tallene, at der rent faktisk er mange penge og tid at spare ved at indhente tilbud på og købe vinterdæk allerede nu. Så hvis man alligevel tager bilen forbi værkstedet for at få den gjort klar til efterårsferien, kan man overveje, om ikke man skal skifte til vinterdæk i samme ombæring”, siger Peter Michael Oxholm Zigler.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...