Michelin Alpin 6
Michelin Alpin 6 © PR

Bag om teknikken: Sådan skal Michelins nye vinterdæk holde flere kilometer

Michelin arbejder på at kunne bevare et dæks stærke egenskaber fra første til sidste kilometer

30. oktober 2018 af Bil Magasinet


Det franske dækfirma Michelin viste deres nye vinterdæk Alpin 6 på efterårets bilmesse i Paris. Dækket er første generation udviklet fra en ny strategi om længere holdbarhed.

Målet er, at nye dækteknologier skal gøre det muligt at opretholde dækkets stærke egenskaber ned til 1,6 mm mønsterdybde. Dækket skal kunne levere stærkt vejgreb og fortrinlig acceleration og bremseevne på sne – både som nyt og når det er slidt. 

Har længere holdbarhed ifølge tysk test

Ifølge en undersøgelse, som den tyske synsmyndighed Dekra har foretaget, holder Alpin 6 i gennemsnit 20 pct. længere end konkurrerende premiumdæk*. 

Michelin Alpin 6 har ikke en slidindikator ved 4 mm dækmønster. I stedet viser en mønsterindikator, hvornår der er 75, 50 og 25 pct. dækmønster tilbage. 

* Holdbarheden er testet af DEKRA på vegne af Michelin i december 2017 og januar 2018 (205/55 R16 91H) på en VW Golf 7 sammenlignet med konkurrerende premiumdæk. 

Michelin Alpin 6
Michelin Alpin 6


En bremsetest på sne udført af TÜV SÜD på vegne af Michelin i december 2017 og januar 2018 (205/55 R16 91H) på en VW Golf 7 viser, at Alpin 6 i slidt tilstand bremser 5,9 meter kortere på sne end gennemsnittet af konkurrenterne. 

Hvert år investerer Michelin over €600 mio. i forskning og udvikling. 6.000 ansatte arbejder med at udvikle nye gummiblandinger og dækteknologier, som øger levetiden og sikkerheden i Michelins dæk. 

Teknologien bag Alpin 6

• Selvlukkende, dråbeformede 3D-riller, som gør, at spor i dækmønsteret gradvist dukker frem og udvides, når dækket bliver slidt. Det øger mønsterets evne til at lede sne og vand væk og forbedrer vejgrebet.

• Nyt ’sne-kammer’ i bunden af dækrillerne. Designet til at fastholde sne og sikre ekstra sne-på-sne vejgreb og bedre bremseevne.

• Multi-layer gummiblanding i dækmønsteret, der gradvist ændrer gummiet og giver fleksibilitet og stærkt vejgreb i kulde og sne - ned til 1,6 mm mønsterdybde.

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.