4 tips om vinterdæk

Her er 4 gode råd om dine vinterdæk, der er vigtige at huske

2. december 2021 af Bil Magasinet

1. Dækkene skal køres til

Når du finder dine vinterdæk frem fra opbevaringen i skuret, har gummiet skabt en ydre hinde, som skal køres af, før de vinterdækkene griber optimalt. Så de første 100 km skal du ikke presse dem helt så hårdt.

2. Byt rundt på for og bagdæk

Hvis dine for- og bagdæk er slidt forskelligt, kan du montere de bedste på bagakslen, hvis du ønsker den største stabilitet ligeud. Har du en nyere bil med ESC, kan du dog roligt sætte de bedste dæk på foran, da du så får den bedste indstyring. ESC-systemet skal nemlig nok hjælpe dig med at stabilisere bagvognen, hvis det skulle blive et problem.

Vidste du?

I Danmark er der ikke lovkrav om at køre med vinterdæk. Det er der dog i andre lande – såsom Sverige. Her er vinterdæk lovpligtigt, hvis du kører på vejene mellem 1. december og 31. marts.

3. Sikre dig, at dækkene opbevares korrekt.

Hvad enten vi snakker om sommer- eller vinterdæk, så har de bedst af at blive opbevaret mørkt og køling. Hvis du opbevarer dine dæk på et dækhotel, skal du sikre dig, at de ikke bliver opbevaret i en container. I sådan én kan der let bliver op til 70 grader en sommerdag, og det er med til at ælde dækkene meget hurtigt. Gammelt gummi bliver stift - hvis dit vinterdæk er stift, kan du næsten ligeså godt køre på sommerdæk. Effekten er i hvert fald meget reduceret.

4. Kør med højere dæktryk

Det anbefalede dæktryk fra din bilproducent gælder sommerdæk i sommervejr. Du bør hæve dæktrykket, når det bliver koldt om vinteren med 0,2 til 0,3 bar, da luften trækker sig sammen, når temperaturen daler.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...