“Kan vi tillade os det?”, spurgte Bil Magasinets layoutchef, AD’er Mathias Larsen, med en antydning af indignation i stemmen.
“Selvfølgelig kan vi det”, slog jeg fast uden skyggen af tvivl. For jeg mente det. Og jeg mener det stadig, selv om ordvekslingen blev fulgt af lidt selvransagelse i tavshed.
For kan vi tillade os at fortælle om snedige fart-apps med tilbehør, som gør dig i stand til at følge med i, hvor politiet arbejder med fartmålinger? Eller er det en upassende, let gennemsigtig opfordring til at udgå bøder, når du kører ulovligt hurtigt, og dermed en opfordring til netop at køre for stærkt?
Inden du retter dit to-tonede horn mod chefredaktøren, så lad mig slå fast, at Bil Magasinet gerne opfordrer til at køre stærkt men kun på racer- og manøvrebaner, hvor alle kan blive bedre bilister, hvis vi kører vores egen bil ud til grænsen en gang eller to om året. I trafikken skal enhver bilist, uanset graden af bilentusiasme, naturligvis overholde færdselsreglerne.
Så hvad skal du overhovedet med en fart-app? For mig er der to årsager: Når man jævnligt oplever, at politi og myndigheder udnytter spidsfindigheder for at kradse penge i kassen, undskylder det i min verden lovlig og civil ulydighed.
Kald mig bare rebel. I sidste ende slipper jeg ikke for at betale – på den ene eller den anden måde – hvis jeg bliver taget, men jeg forbeholder mig retten til at udnytte de midler, jeg kan, for ikke at blive det. Ikke mindst fordi de er lige så lovlige, som det er at køre langsommere end fartgrænsen.
På samme måde som politiet benytter sig af retten til at udnytte de muligheder, de har, for at opretholde lov og orden. Sjovt nok er den samlede udgift til politiet næsten identisk med de samlede indtægter på bøder (det må jo selvfølgelig være et tilfælde). Politiet finansierer altså sig selv.
For år tilbage testede vi målejammere. Altså indretninger der kan forstyrre politiets fartmålere. Politiet slog fast, at intet kunne forstyrre deres målinger, men da vi påviste, at det kunne lade sig gøre, blev målejammere forbudt.
Man kan se på det som et bilentusiastisk selvmål eller som et velmenende og åbent hacker-angreb, der i sidste ende optimerede politiets indsats. Og det kan overføres til fart-apps: Hvis politi eller andre myndigheder mener, at fart-apps forstyrrer ordensmagten, må de lovgive mod det.
Det har der hidtil ikke været anledning til, hvilket måske skyldes, at også politiet kan se den postive effekt af fart-apps, som er den anden grund til, at jeg ikke skammer mig over at bruge dem.
Trafik-apps giver en helt anden og konstant opmærksomhed på hastighed i almindelighed, og ikke blot der, hvor appen gør dig opmærksom på målinger.
Og det kan vel være påkrævet, for en større og større differentiering af hastighedsgrænserne, som i sig selv er en god idé, kan gøre det til en gættekonkurrence, hvad hastighedsgrænsen er visse steder. Ikke mindst i byområder, hvor nogle kommuner nu indfører en generel 40 km/t-grænse.
Så ja, Bil Magasinet fortæller dig hjertens gerne om fart-apps, og brugen af fart-apps er ikke samfundsskadelig virksomhed. Det kan tværtimod betragtes som rettidig omhu, Mathias Larsen.
Denne klumme er bragt i Bil Magasinet nr. 1803. Du kan hver eneste måned læse en ny klumme i Bil Magasinet. Få de første 3 numre for 99 kr. klik hér
