Garmins GPS-anlæg 2008
Garmins GPS-anlæg 2008© bilmagasinet.dk

Hurtigere frem med GPS

Hurtigere og forbedret trafikinformation på GPS

3. december 2008 af Jan Lang - BilBasen

Trafikanter kan se frem til bedre trafikinformation på deres navigationsanlæg (GPS). Det sker efter, at Vejdirektoratet og Branchen ForbrugerElektronik (BFE) i samarbejde har testet en række af de mest populære navigationsanlæg med det såkaldte TMC – Traffic Message Channel.

Testen viste, at navigationsanlæggene i en række tilfælde viste de udsendte TMC trafikmeldinger forkert. En situation som Vejdirektoratet og Branchen ForbrugerElektronik (BFE) nu i samarbejde vil løse.

Afdelingschef i Vejdirektoratets Trafik- og Beredskabsafdeling, Bente Iversen, udtaler:

”Hverken trafikanterne, Vejdirektoratet og eller producen­terne kan være tjent med at trafikmeldingerne ikke er korrekte. TMC tjenesten skal være en troværdig service, og derfor har vi netop indgået i et samarbejde med Branchen ForbrugerElektronisk for at forbedre servicen.”

Foruden arbejdet med at forbedre TMC tjenesten i Danmark vil Vejdirektoratet og Branchen ForbrugerElektronik (BFE) løbende samarbejde om forbedringer i forbindelse med navigationsanlæg.
 
1/3 af alle danske husstande har et navigationsanlæg, og godt halvdelen af disse kan modtage TMC. TMC gør det muligt at modtage her-og-nu trafikmeldinger direkte på GPS´en. 24 timer i døgnet udsender Vejdirektoratets TrafikInformationsCenter (T.I.C.) trafikmeldinger via TMC. For trafikanten er TMC, således en af de bedste måder at få aktuel trafikinformation på, når de befinder sig på vejene.

Testen af TMC på navigationsanlæggene er den første af sin art i Danmark, og betragtes af både Vejdirektoratet og branchen som et godt eksempel på, hvordan samarbejde kan være med til at forbedre et produkt til gavn for trafikkanterne.

I Danmark er der solgt mere end én million GPS-navigationsanlæg i de senere år. Langt størstedelen har TMC.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...