Med CityExplorer viser Garmin Nüvi vej i europæiske storbyer
Med CityExplorer viser Garmin Nüvi vej i europæiske storbyer © bilmagasinet.dk

GPS til det offentlige

Ny Garmin kan vise dig vej med bussen

10. juni 2009 af Mikkel Thomsager

Det måtte komme: En GPS der kan vise dig vej i den offentlige trafik. 

CityXplorer hedder de nye kort, som er tilgængelige for de største og mest populære feriebyer i Europa såsom Stockholm, Barcelona, London og København. I alt er der kort over 40 europæiske byer.
 
Foruden detaljeret information om offentlig transport, fungerer CityXplorer også som rejseguide med brugbar information om seværdigheder, bygninger og andre væsentlige informationer for turister.

Søg efter en seværdighed via offentlig transport i en af de større byer, og herefter vil du på skærmen få at vide, hvordan du finder til nærmeste busstoppested samt nummeret på den buslinie, der kører hen til den valgte destination.
Hvis der undervejs skal skiftes til eksempelvis Metro, så fortæller GPS¹en hvor du skal stå af bussen og hvilken Metro-linie, du skal fortsætte med, og hvornår du skal stå af.

CityXplorer kan bruges på otte nye Garmin Nüvier-modeller, der fås fra 999 kr. Hertil kommer CityXplorer-kortene, der koster mellem ni og 15 euro pr. by, og de skal via nettet og USB-kabel downloades til GPS¹en.

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.