© Getty Images

Slip for ISKOLDE overraskelser - sådan gør du din vintermorgen lettere

Mange danskere tager bilen på arbejde hver dag - men vinterkulde kan sætte en stopper for pendlerturen, inden den er gået i gang. Vi har samlet 5 tips til at gøre din vintermorgen lettere.

22. november 2022 af Redaktionen

Sådan gør du bilen klar til vinter

Vinterener kommet pludseligt, og hvert år er vi mange, der bliver overrasket af skiftet fra efterårets plusgrader til vinterens frost. Vinteren medfører altid bøvl for os bilejere, men mange problemerne kan faktisk afværges med rettidig omhu.

Vi har samle fem gode råd til, hvordan du bedst gør bilen vinterklar.

Tip nr. 1: Vær god ved din lås

Er du typen, der løber indenfor og henter en kande kogende vand, når låsen på bilen er frosset til om morgenen, så skal du måske overveje at forberede sig i lidt bedre tid i år. Problemet med frosne billåse gælder for det meste ældre biler uden centrallås, og det er her en god idé at give låsene en gang låseolie med grafit, før den hårde frost sætter ind.

En bil, hvor låsen næppe fryser til, er den helt nye Volvo EX90, der er mere computer end bil - men hvad er det for et mystisk taxa-skilt, der er på taget?

Tip nr. 2: Aircondition er også til vinter

Mange forbinder nok aircondition med varme sommerdage, men det kan også bruges til at affugte bilen om vinteren. En sløv aircondition betyder, at der opstår et fugtigere klima i bilen og dermed mere dug på ruderne.

Dit aircondition-system bør serviceres hvert andet år, og det er en fagmand, der fylder nyt kølemiddel på anlægget, hvis det mangler. Man kan til gengæld selv købe et renseprodukt i en bil-butik. Det hjælper ikke på kølingen, men fjerner snavs, urenheder og dårlig lugt i systemet.

Tip nr. 3: Hold bilen ren for vejsalt

Vejsalt er med til at gøre vejene mere sikre og fremkommelige. Derfor bliver der i vinterperioden saltet grundigt på de fleste danske veje. 

Men vejsaltet slider også på bilen, som let får rustskader af de store mængder salt. Vær derfor ekstra opmærksom på at holde bilen pæn og ren i vintersæsonen. 

Det er ikke kun udseendet, der kan tage skade, det kan også vitale dele på bilen for eksempel bremser og undervogn. Udover at vaske bilen lidt hyppigere end ellers, så kan man overveje at give bilen et vintertjek på det lokale værksted og eventuelt en undervognsbehandling, hvis det viser sig nødvendigt. Det gælder også om at få spulet skærmkasser og undervognen fri for salt, da det ellers kan sidde og gnave i metallet i lang tid.

Læs også: Her er 6 myter om rustbeskyttelse, der er helt forkerte - og 1 der er god nok

Tip nr. 4. Sprinklervæske kan fryse

Sprinklervæske indeholder for det meste et antifrostmiddel, som gør, at væsken ikke fryser ved minusgrader. Men der findes en lidt billigere sommersprinklervæske, hvor frysetemperaturen er højere.

Køber man færdigblandet sprinklervæske, så vælg i vinterhalvåret en blanding, som kan tåle høje minusgrader, så væsken ikke fryser og ødelægger systemet. Hvis man selv blander væsken op med vand, så husk, at man i vinterhalvåret skal blande mindre vand i end om sommeren.

Ender din sprinklervæske med at fryse, kan det ødelægge beholderen i bilen, da væsken vil udvide sig. Så det kan blive dyrt at spare her. 

Læs også: Sådan laver du din egen isfjerner

Tip nr. 5: Vinterdæk, sommerdæk og helårsdæk

Vinterdæk fungerer meget bedre i vinterføre end sommerdæk, og man skal passe på med at tro, at det nok lige går an med en vintersæson på sommerdæk. Kører man på sommerdæk i vinterføre, så bringer man både sig selv og sine medtrafikanter i fare.

I mange tilfælde vil bremselængden være dobbelt så lang i vinterføre, når man sammenligner sommer- og vinterdæk. Vær opmærksom på, at vinterdækkets lameller ikke slides for langt ned. Skift til nye vinterdæk, når der kun er 3 mm tilbage.

Vil du vide, hvilket vinterdæk, der er det bedste til prisen? Så kan du læse vores store vinterdæktest lige her.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...