En bil, der ikke er vinterklar, kan hurtigt koste mange penge. Det er især låse og gummilister, du skal være opmærksomme på. Men også batteriet kan blive udfordret i det kolde frostvejr. Her er fem gode råd til, hvordan du passer på din bil, når det bliver vinter i Danmark, eller du skal på kør-selv-skiferie i de norske fjelde.
1) Smør låse og gummilister
Har du også stået med en frossen lås en tidlig vintermorgen? Giv låsen en omgang låseolie, inden det bliver koldt, og undgå at skulle ty til det kogende vand. Dette gælder selvfølgelig kun for biler uden fjernbetjening. Rengør og smør samtidig alle gummilister på bilen med silikone, da frost kan ødelægge dine tætningslister.
2) Hold øje med batteriets ydeevne
Kulde tager hårdt på dit batteri – også selvom din bil er ny. Derfor er det vigtigt, at dit batteri kan holde til både sædevarme, klimaanlæg og andet udstyr, og samtidig lade op. Tjek, at det bliver ladt, som det skal. Hvis du fornemmer, at bilen starter langsommere end normalt, så er det en god idé at få målt batteriets ydelse på et værksted.
3) Vask vejsalt af bilen jævnligt
Vejene bliver saltet godt og grundigt på de kolde dage for at højne sikkerheden. Men vejsalt kan risikere at slide på bilen, der lettere får rustskader. Det er derfor en god idé at vaske bilen jævnligt. Derudover kan du med fordel få rustbeskyttet bilens undervogn, da vejret i Danmark hele tiden skifter mellem frost og tøjvejr, hvor bilen derfor bliver udsat for et saltvandsbad.

4) Rens sprinklerdyser og tjek viskerblade
Vintervejret betyder, at der kommer ekstra meget skidt på dine ruder. Det er derfor en god idé at have gode vinduesviskere og dyser, så du kan få alt smuds af vinduerne – og have et godt udsyn, når du er ude at køre. Tjek derfor, at viskerbladende er stærke og helt uden sprækker, og rens sprinklerdyserne ved at stikke en knappenål i hullet og forsigtigt røre rundt. Justér dysen, så sprinklervæsken rammer toppen af forruden.
5) Hold øje med mønsterdybde og lufttryk i dine vinterdæk
Vidste du, at gummiet på sommerdæk begynder at stivne allerede ved syv grader? Så selv om du ikke skal skrabe is af forruden, er det en god idé at skifte til vinterdæk, der er mere smidige i kulden. Gå efter et dækmønster på 3 mm, selvom lovgivningen siger 1,6 mm, og sørg også for at lufttrykket er optimalt, for det giver også bilen bedre vejgreb. Det anbefales at køre med vinterdæk fra midt oktober til 1. april.
Husk også en vinterklar pakning
Er du alligevel uheldig at køre i grøften på en snedækket vej, er det godt at være forberedt, så du undgår at holde stille for længe – og ikke mindst kan holde varmen og strøm på telefonen imens. Pak derfor dit bagagerum med en sneskovl og gulvmåtte, som kan give ekstra vejgreb under dine hjul, hvis du sidder fast. Det er også en god idé at have et varmt tæppe, en powerbank, en lommelygte, et par startkabler og et reb, hvis der kommer en bil forbi, som kan hjælpe.
Læs også: Sådan laver du din egen isfjerner
Har din bil brug for et vintertjek?
Er du i tvivl om dit batteris ydeevne, eller trænger din bil til at blive rustbeskyttet, så den kan klare sig igennem vinteren? Besøg Autopartner, der er en landsdækkende sammenslutning af frie værksteder inden for autobranchen. Hos AutoPartner kan vores mekanikere servicere og reparere alle bilmærker. Se mere på Autopartner.dk