Hvad er nu det: Redaktørens Volvo er... begyndt at ruste!?!

Det var ærlig talt skræmmende at se bunden af min Volvo, som den hang der på liften. Ikke at jeg ikke har set det før, men uden de beskyttende plader på bund og hjulkasser, kunne jeg pludselig se flere rustangreb og forstadier til endnu flere.

Læs også: Redaktøren afliver myter om rystbeskyttelse!

“Det ser faktisk godt ud. Vi er kommet i tide” konstaterede servicechef hos Dinitrol Danmark Mogens Vestergaard Hansen til min overraskelse, da han piller i de samme små rustplamager, som lige har forfærdet mig:

“Det, du ser her, er kun overfladerust på udsatte steder, hvor det er vanskeligt at undgå det, hvis ikke bilen bliver efterbehandlet. Angrebene vil blive bremset og forseglet af Dinitrol-behandlingen, og selv om det havde været bedre, at du var kommet, da bilen var ny, så giver vi bilen et længere liv, også med denne behandling, hvor bilen er tre år gammel”, forklarer Dinitrols mand på stedet til min lettelse.

Komplicerede konstruktioner ruster også

Mange tror, at moderne biler snyder rusten, men det er ikke tilfældet. Selv om producenterne til stadighed optimerer karrosserierne, så udvikler de også nye konstruktioner, som præsenterer nye udfordringer.

Danmark udgør sammen med få andre, mindre nationer en særlig klimaudfordring, som producenterne godt kunne tackle, hvis de ville. Men rustklimamarkederne er så små, at det er for dyrt og kompliceret at indarbejde en tilstrækkelig beskyttelse mod rust i produktionen.

Elbiler udgør en særlig udfordring

En særlig udfordring er de nye elbiler, som i stort antal stadig er uden rusthistorik.

Rustdannelse er grundlæggende en elektrokemisk proces, som befordres af den megen strøm, der ledes rundt i elbiler. Netop nu ses de første eksempler på fem til otte år gamle ubehandlede elbiler, som er stærkt angrebne af rust i elbilens bund.

Rustbehandling af elbiler er dog en videnskab i sig selv, der kræver anvendelse af særlige rustbeskyttelsesprodukter.

Vi har forelagt denne kritik for Volkswagen Danmark, Audi Danmark og Kia Danmark, men alle tre importører afviser, at elbiler er mere udsatte for rust på grund af deres drivline end biler med forbrændingsmotorer. Et af importørernes argumenter lyder, at der har været el i biler i 130 år, og at det dermed ikke er ny teknologi.

Generelt er nogle modeller og mærker mere udsatte end andre, men pris og rustbeskyttelsesniveauet hænger som regel sammen. Små billige biler er ofte overhovedet ikke behandlede, mens større dyrere biler er behandlede i nogen grad.

Volvo har behandlet min V40

Min Volvo V40 fra 2017 hører til den sidste kategori. En nærmere inspektion afslører, at fabrikken faktisk har givet bilen behandling på udvalgte steder i bunden. Typisk åbninger i karrosseriet som ikke er dækket af bundens beskyttelsesplader. Her har metalpladerne det godt, men fabrikken har tydeligvis ikke ramt alle udsatte steder.

Bliver det gjort ordentligt?

Alle rustbehandlingsprodukter består af en blanding af olie og voks. Men en professionel rustbehandling involverer forskellige produkter, som både forholder sig individuelt til hver enkelt bilmodel, og til den tilstand hver enkelt bil er i. Synlig overfladerust kræver et andet produkt end jomfruelige pladedele, og udsatte steder behandles flere gange med forskellige produkter.

Inden rustbeskyttelsescentret når til den proces, skal bilen klargøres, Beskyttende pladedele under bilens bund og i skærmkasserne skal fjernes, før beskyttelsen kan påføres korrekt.

Skjulte rum er godt for skidt og skidt for bilen

Skjulte rum og hulrum udgør små rustfælder for alle biler. Selv om de fleste bilproducenter er opmærksomme på udfordringen, findes der uheldige steder på alle biler. De kan være behandlede mod rust fra fabrikken af, men er de ikke synlige, er det ofte ikke tilfældet.

Volvo’en har inderskærme i hjulkasserne både for og bag, hvilket er en stor fordel i forhold til rustangreb, men bag skærmkassen, i bunden af skærmkanten findes en lille hylde, der er som skabt til opbevaring af vejskidt – så her er rustbeskyttelse essentielt.

Metallet arbejder sig selv til større risiko

Selv de steder på karrosseriet, hvor pladedelene er bearbejdede med henblik på at modstå rust, bliver slidt og dermed mere sårbare. Områderne omkring svejsepunkter er ofte stressområder, hvor karrosseriet arbejder også under almindelig kørsel. Over tid gør det svejsningen svag. Ikke umiddelbart i et omfang, som reducerer karrosseriets styrke, men det skaber et zinkudtræk, som reelt er forstadiet til et rustangreb. En behandling mod rust vil forsegle både pladedele og svejsepunkter og holder dermed igen på zinkudtrækket, og reducerer faren for et reelt rustangreb.

Beskyttelsesplader skaber grobund for rust

Mange nye biler, og ikke mindst dyrere mærker og modeller, har beskyttende pladedele i hjulkasser og bilens bund. Pladerne udgør en reel beskyttelse af bilbunden også i forhold til rustangreb, men ironisk nok kan de også være årsagen til rust. På Volvo’en ses tydelig overfladerust der, hvor den beskyttende bundplade er klemt mod bilen bund. Dels arbejder pladen mod bilbunden, hvorved den gnider og gør den sårbar, dels udgør samlingen en utæt lomme, hvor snavs og fugt kan samle sig, og dermed danne grobund for rustangreb.

Lidt rustbehandling redder ikke en hel bil

Alle bilproducenter bekymrer sig om rust i et eller andet omfang, men sjældent i sådan et omfang, at bilen kan modstå klimaet i det såkaldte rustbælte, som Danmark ligger i, over længere tid.

Volvo hører bestemt til de nøjeregnende, når det gælder om at producere biler, der ikke ruster væk, før mekanikken giver op, og V40’eren har fået nogen behandling, der skal give bilen større modstandskraft. Det gælder “appelsinhud”, i form af et beskyttende lag på de mest udsatte steder, og egentlig rustbeskyttelse omkring udsatte huller i vangerne, som tjener andre formål.