Bilsyn er lovpligtigt, første gang når bilen er fire år, og derefter hvert andet år, og det skal bare overstås. Det er både dyrt og besværligt, hvis bilen ikke bliver godkendt til syn i første omgang. Så brug lidt tid på disse vigtige småting, der har betydning for godkendelsen, inden du møder op i synshallen.
1. Tjek alle bilens lygter
Her mener vi alle: positionslys, nærlys, fjernlys, tågelygter, baglys, baklys, stoplys og nummerpladelys. Skift selv pærer, hvor det er nødvendigt, og hvis den opgave skræmmer dig, så er det store internet din ven. Vi prøvede at søge "Ford Focus 2012 brake light change" og der dukkede en lang række brugbare videoer op. Det gælder selvfølgelig også endnu ældre biler.
Udover det åbenlyse - om lygten lyser - så hold også øje med glasset. Få det skiftet, hvis der er revner eller huller – ellers kan der trænge fugt ind.
Læs også denne artikel om 7 ting du ikke vidste om lys på bilen her.

2. Tjek dine dæk
Det gælder især mønsterdybden på dækkene, den skal være dybere end 1,6 mm eller det, der svarer til tykkelsen på en tændstik. Hvis mønsterdybden er under 1,6 mm, kan det blive rigtig besværlig med både omsyn og kørelsforbud.
Hvis man ikke vil være den lille pige med svovlstikkerne, kan man også købe en mønsterdybdemåler, de koster fra 16 kr. hos T-Hansen. Mål i den centrale rille af dækket og gerne flere steder på samme dæk - husk dem alle fire.
For optimal sikkerhed ved dækkene er det bedst, at mønsterdybden er 4 mm for vinterdæk og 3 mm for sommerdæk.
Hvis det får dig inspireret til nye dæk, så læse vores sommerdæk test for i år her.

3. Tjek døre og ruder
Det her er ret lige ud af landevejen. Åbn og luk alle døre, bagagerum og motorhjelm – de skal køre helt smidigt og hvis det ikke er tilfældet så må du i gang med smørekanden. Og husk, at låsene også skal være i orden.
Ruderne kan du tjekke samtidig. Fjern alt fra ruderne – der må ikke sidde klistermærker eller sugekopper, heller ikke i bagruden. Så hvis du lige er kommet hjem fra vinterferien med solskygge på ruderne, så fjern dem.
Og ruden skal være til at se igennem (surprise!) Det vil sige, at der ikke må være væsentlige stenslag eller ridser i forrudens synsfelt. Læs alt om stenslag i forruden, og hvad du gør ved det, her. Tjek også lige vinduesviskerne.

5. Tjek væskerne i din bil
I forhold til forruden ovenover har du så også styr på mængden af sprinklervæske i bilen?
Selv ved så lille en forseelse, som manglende sprinklervæske, risikerer du en betinget godkendelse, og det ser skudt ud på bilens historik, når du skal sælge den igen.
Så tjek lige motorolie, kølervæske og bremsevæske, hvis du er igang med den helt store gennemgang. Hvis du er i tvivl om noget, så læs mere her om bilens væsker.
6. Tjek Nummerplade og båthorn
Udover nummerplade lys, så tjek lige at nummerpladen sidder ordentlig fast. Der har været eksempler med folk, der får deres nummerplader stjålet.
Giv lige et ordentlig dyt i båthornet. Så du er sikker på det virker til næste gang en idiot kører ind foran dig i trafikken. Så er synshallen nemlig også tilfreds.

7. Tjek at stelnummer er synligt
Det første den synssagkyndige går, når han får bilen ind, er at tjekke bilens stelnummer. Så undersøg om stelnummeret er til at læse. Er det sølet ind i skidt og mig eller rustbeskyttelse, så få det renset væk, så det er læsbart.
Er det ved at ruste væk, kan du prøve at rense det med en stålbørste. Hvis det er fuldstændig ulæseligt, skal du have fat i Motorkontoret eller Skat for at få tilladelse til at hugge et nyt ind.
Hvis rusten er problemet, så læs her om 7 rustmyter, der måske kan overbevise dig om at få givet din bil en omgang rustbeskyttelse.
LIsten er udarbejdet i samarbejde med Bridgestone.