Privatleasing 2020
1. Peugeot 208
På en solid førsteplads lander den nye sporty Peugeot 208, der med en pris fra 149.900 kr. ikke som sådan er en dyr bil at anskaffe sig. Alligevel har den formået at køre sig ind i leasingtagernes hjerter og ender altså øverst på skamlen over mest leasede biler i 2020.Ikke nok med at 208'eren er den mest populære leasingbil, så er den oven i købet også årets mest solgte bil i 2020, læs den historie lige her.
2. Renault Clio
Andenpladsen indtages af Renault Clio, som befinder sig i samme klasse som den sejrende Peugeot. Det er med andre ord en god lille bil, der passer ind i mange familiers kørselsbehov og kombineret med gode leasingtilbud på den fine Renault, resulterer i en fin andenplads. Renault arbejder en del med hybridteknologi og det kan du læse meget mere om her.3. Volkswagen Polo
Man kunne næsten have gættet det. Tredjepladsen går til endnu en bil i samme klasse som både Clio og 208. Det drejer sig her om Volkswagen Polo, og selvom ideen bag Polo ikke oprindeligt var rummelig familiebil, men snarere billig og simpel, så gør klarer den begge opgaver glimrende.
Privatleasing 2020
4. Citroën C3
Vi bliver hængende ved de smarte minibiler, for på fjerdepladsen over mest leasede biler i 2020, finder vi en Citroën C3. Den både ser godt ud og kører behageligt - som en Citroën skal. Den ligger i et billigere prisleje, hvis du skal ud og erhverve dig en C3 i ren handel, men den har altså også været skarp på leasingpriserne og ender som sagt på en fjerdeplads.5. Toyota Yaris
På en femteplads i denne top fem, lander Toyota Yaris. I 2020 fik Yaris en overhaling og har har været en salgsmæssig succes. Den nye version af den lille smarte bil har fået ros med på vejen i flere sammenhænge og dens popularitet smitter altså også af på leasingverdenen.
Erhvervsleasing 2020
1. Nissan Qashqai
Hvis vi hopper over i erhvervsleasing, så ligger Nissan Qashqai lunt i svinget med en fin førsteplads. Den er rummelig, anvendelig og så har den haft nogle leasingpriser, der har været svære at stå for. Præcis som det var tilfældet med Peugeot 208, som indtog en dobbelt førsteplads for privatsalg og -leasing, kan Nissan Qashqai bryste sig af både at være den mest solgte og den mest leasede firmabil. Læs om det lige her.2. BMW 3-serie
Nissan Qashqai er skarpt forfulgt af BMW 3-serie, der lander på andenpladsen over mest leasede biler i 2020 i erhvervskategorien. Det er ikke en bil der minder særlig meget om Qashqai, men den gør sig bemærket på mange andre områder - alt i alt er det en ægte, velkørende firmaslæde. Hvis en BMW 3-serie som opladningshybrid er lige dig, så tjek listen over opladningshybrider i samme prisklasse ud her.3. Mercedes-Benz A-klasse
I samme stil som BMW'en kommer tredjepladsen rullende ind i form af en Mercedes-Benz A-klasse. Den er lækker, luksuriøs og det har bragt den en placering som nummer tre i oversigten over mest populære erhvervsleasingbiler.