renault clio kevin magnussen edition
2017 Renault Clio IV

Hos Alm Brand Leasing fås en Renault Clio IV fortsat til 2.195 kr. om måneden over 3 år/45.000 km med en udbetaling på 9.995 kr.

© Bil Magasinet

Privatleasing er på banen igen

Hvad er konsekvensen af de nye bilafgifter for dig, der kører leasingbil? Få overblikket hér:

11. november 2017 af Steen Bachmann

Hvad er konsekvensen af de nye bilafgifter for dig, der kører leasingbil? Det er nemt at svare på: Der er ikke nogen. Eksisterende kontrakter bliver ikke berørt. 

Men hvad så, hvis du overvejer en ny kontrakt eller overvejer at anskaffe dig en leasingbil i stedet for at købe én? 

I mere end fire uger i efteråret var leasingmarkedet lammet på grund af den ændring af bilafgifterne, regeringen havde rodet sig ud i. Nu er de fleste selskaber ved at have en form for overblik over den ekstremt indviklede Registreringsafgiftslov, som regeringen endnu engang piner og plager i stedet for at starte forfra med en simpel og gennemskuelig lovgivning. 

Hvad sker der med priserne?

For privatleasingmarkedet generelt er de månedlige ydelser nogenlunde uændrede, mens udbetalingerne mange steder er steget en anelse. Det er konklusionen på en rundringring i branchen, vi har foretaget. 

De nye bilafgifter betyder, at registreringsafgiften på populære mellemklassebiler som Peugeot 308 er faldet. Til gengæld har regeringen forsøgt at gøre det umuligt for leasingbranchen at trylle med afgifterne for at tjene penge, hvilket gør leasingbiler dyrere. 

Dermed lander priserne cirka på samme niveau som før, hvilket er godt nyt for dem, der foretrækker at lease frem for at købe.

nissan qashqai 2017
2017 Nissan Qashqai

Nissan Qashqai har hidtil været en af Alm Brand Leasings mest populære biler. Den kan fortsat privatleases fra 3.095 kr./mdr. med en udbetaling på 9.995 kr.

© Bil Magasinet

"Med de nye afgiftsregler vil nye leasingtilbud ligge prismæssigt tæt på de tidligere tilbud, og i det store hele vil de fleste kunder ikke mærke nogen væsentlig forskel. Men det har været vigtigt for os at kunne beholde de værdier, det giver at lease en bil, nemlig en overskuelig og forudsigelig biløkonomi,” siger adm- direktør fra Alm Brand Leasing, Thomas Lindgren Mortensen.

En del af lovforslaget indeholder krav om en revurdering af bilen efter fire måneder. Det får ikke mærkbar betydning for nye privatleasingkunder, fordi Alm. Brand tager højde for ændringerne i de enkelte tilbud.

Ingen ændringer for bestilte biler

Der sker ingen ændringer for leasingaftaler, hvor bilen er indregistreret, før lovforslaget blev fremsat. De privatkunder, der har bestilt biler og skrevet under på en leasingaftale med Alm. Brand Leasing, kan fortsat få leveret bilen til den aftalte pris.

"Vi ændrer ikke i de eksisterende kontrakter. Kunderne kan regne med, at prisen passer med det, vi har aftalt, uanset om de har fået leveret bilen eller venter på den,” siger Thomas Lindgren Mortensen.

Den største forskel på privatleasing før og efter de nye bilafgifter gælder de mindste biler, mikrobilerne. Flere af dem er steget i pris, og derfor er privatleasing dyrere end at låne pengene og købe bilen. På trods af det kan det stadig lade sig gøre at privatlease en mikrobil, for eksempel hos Volkswagen og Hyundai.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...